Den nye udgave er tilgængelig her:
ttps://hanherred.files.wordpress.com/2021/05/gaarde-og-huse-i-hjortdal-sogn_ny-udg-maj-2021.pdf
Hjortdal sogn:
På opfordring af – og bidrag fra læsere:
I min bog “Gårde og huse i Hjortdal sogn” er der tilføjet endnu et hus nemlig matrikel nr. 2 på opfordring fra en læser, hvis oldeforældre boede i huset og som kunne bidrage med oplysninger og billeder hertil.
Nye billeder: Jeg har fået adgang til en række luftfotografier taget af firmaet Aalborg Luftfoto, som tog en række billeder over Hjortdal sogn i 1950-erne og flere er nu tilføjet bogen.
Se mere om ændringerne her: Ny udgave af “Gårde og huse i Hjortdal sogn”.
Klim sogn:
Fra tid til anden har jeg syslet med at skrive videre på flere af gårdhistorierne undertiden med flere nye billeder fra fotograf Sylvest Jensens optagelser og disse er nu tilføjet. I “Gårde i Klim sogn” er sidetallet således forøget med over 60%.
Se mere om tilføjelser her: Ny udgave af “Gårde i Klim sogn”.
Nye oplysninger og opdateringer: Det sker, at der dukker nye oplysninger og billeder op som f. eks. i “Håndværkere, handlende og fiskere i Klim sogn“, hvor jeg tilfældigt fik kontakt med en brorsøn til manufakturhandler A. C. Christensen – kaldet AC – og han kunne bidrage med en række nye billeder og oplysninger.
Desuden har jeg tilføjet opdateringer, som fx at byens sidste købmandsforretning nu er nedlagt og også tilføjet billeder fra fotograf Sylvest Jensens optagelser:
AC’s butik på Oddevej i Klim
AC i butikken
Klim Møbelfabrik, 1950
Thidemand Klitgårds hus og værksted 1950
Øvrige ændringer:
V. Thorup Sogn:
Ny udgave af “Gårde i V. Thorup sogn”
Vust sogn:
Ny udgave af “Gårde og huse i Vust Sogn”
Med venlig hilsen
Peter Grishauge
petergrishauge@gmail.com
I Gårde i V. Thorup sogn er sidetallet forøget med 10% :
Ullerup Østergård
Ullerup Østergård i 1946
Holmegård
Holmegård 1915
Holmegård i 1946
Melgård
Matr. nr. 16 Toftholmvej 28
Den først kendte beboer af gården var Palle Nielsen (Griis). Han var sønnesøn af lava-delsmanden Palle Griis til Slettegård. Der vides ikke meget om ham og faderen Niels Pallesen Griis, som også boede i V. Thorup, men de optræder sammen i en sag i Viborg Landstings dombog fra 1608, hvor nogle mænd skyldte Niels Griis penge, så tilsyneladende har han været en rimelig holden mand. Sønnen Palle Nielsen (Griis) har muligvis også været det, men under “Kejserkrigen” 1628-30 mistede han alt. Hannæs tingbog fra 1631 beretter herom:
“At det er fuldt vitterligt i Guds Sandhed, at forne Palli Nielsen blef i fiendernes Tiide, aff Soldaterne jaged slet fra hans hus og hans gaard og alle hans gaards bygninger blev af fjenden alle sammen nedbrudt, øde og afbrendt, undtagen en liden stykke af enden af en stald, Och bleff Saa gandsche for Armett Siden fienderne kom her i Landet”
Hans efterkommere i gården kom dog til velstand igen – blandt andet i kraft af skude-handlen på Norge, som tingbogen i 1675 omtaler hans dattersøn Palle Christoffersen som deltager i.
Rögle i Skåne , som ejede Melgård i 1630´erne
Ovenstående opdateringer vil senere blive indarbejdet i en ny udgave af “Gårde i V. Thorup Sogn”.
Nuværende udgave er tilgængelig her i PDF: “Gårde og huse i V. Thorup sogn”, januar 2020.
“Gårde og Huse i Vust sogn” er nu forøget med 30% – bl.a.:
Ellersbølgård
Nyt billede:
Svanborg:
Sekkelund:
Mølbæk:
Sylthuse:
Matrikel nr. 28 i 1962.
Bliksted en herregård som forsvandt under sandflugten
Våben for Navl & Bendixen til Bliksted
Krapperup i Skåne der ejede Bliksted 1568. Stik fra 1852-63:
Bliksted i matriklen fra 1664. Niels Lauridsen er her fæster og Bendix Hartvigsen ejer
Skøde på Bliksted fra 1718.
Indledningen på skødet lyder således i moderne retskrivning:
“Jeg underskrevne Chresten Chrestensen Blegsted, boendes udi Blegsted, udi Vust sogn, kendes og hermed for alle vitterliggør at jeg af fri vilje og vel rådenes, har solgt, skødet og afhændet, så som jeg også hermed sælger, skøder og afhænder, fra mig og mine arvinger, fuldkommen, til velagtede og velfornemme Peder Clemendsen, boendes udi Vester Torup Klitte, og hans arvinger, min iboende bolig, Blegsted kaldet, anslagen udi i ny Matrikel for hartkorn 1 t. 2 skp. 3 fj., som min salig fader Chresten Chrestensen, har sig for rum tid siden tilforhandlet, af salig Dorte Navls, og nu mig arveligen efter min salig moders død og afgang er tilfalden, men som jeg tid efter anden, er bleven forbemelte Peder Clemendsen, en summa penge skyldig.”
Kirkensgård:
Kirkensgård i 1962.
Nordentoft:
Nordentoft i Barkær i 1955.
Matrikel nr. 7:
Thistedvej 662 i 1962.
Jomfrugården, opkaldt efter Idde Daa, der blev figur i et eventyr
Matr. kort 1795 med Jomfrugården i Vust.
Tegning til H.C. Andersen-eventyret ”Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre” fra 1858, der viser Valdemar Daa og døtrene forlade Borreby.
Jomfrugården i 1962.
Vust Nørgård:
Nørgård i 1962
Gisholm:
Gisholm i 1962.
Matrikel nr. 24:
Matr. nr. 14 Vustholmevej 21
Tilbage af denne gård var der til sidst kun stuehuset. Gården blev udstykket og nedlagt for over 100 år siden, og senere blev udbygningerne fjernet, mens sognet overtog stuehuset, som herefter blev kendt som ”Asylet”. Der blev indrettet en slags alderdomshjem med to lejligheder her og senere et klublokale til den tilhørende sportsplads. I dag er huset helt væk.
Matr. nr. 14 i 1946.
Gården er meget gammel og kan følges tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, da den var ejet af kongen og henlagt under Sejlstrupgårds len. Det betyder, at den må være blandt de 6 gårde, som i 1568 hørte under Ø-kloster (det senere Oxholm), idet alle disse gårde senere kom under Sejlstrupgård. I 1650’erne blev gården pantsat på grund af de lån kronen måtte optage efter krigen mod svenskerne i 1640’erne. Gården blev delt op i to, med hver sin ejer og fæster. Den ene part af gården var fra 1662 ejet af Valdemar Skram til Todbøl i Thy og den anden del pantsat til en officer oberst Jochum von Deberen ”for hans tjenester udi forrige fejde thider.” Fæsteren i sidstnævnte del hed Anders Lauridsen og han havde haft gården i fæste siden o. 1630 og boede her endnu i 1683. På dette tidspunkt havde de to førnævnte ejere solgt deres parter i gården, men i begyndelsen af 1700-tallet blev gården igen samlet og kom tilbage til kronen, idet den da betegnes som en ryttergård.
Asylet – stuehuset fra gården i 1959.
Rugholm – en udstykning fra gården på Vust mark i 1962.
Fjordgården:
Fjordgården i 1955.
Ovenstående opdateringer er indarbejdet i den nye udgave af “Gårde og huse i Vust Sogn”, som er tilgængelig her i PDF: “Gårde og huse i Vust sogn”, februar 2021.
Efter opfordringer og bidrag fra læsere:
I min bog Gårde og huse i Hjortdal sogn er der tilføjet endnu et hus nemlig matrikel nr. 2 på opfordring fra en læser, hvis oldeforældre boede i huset og som kunne bidrage med oplysninger og billeder hertil:
Matrikel nr. 2 i 1958.
Desuden er beskrivelsen af matrikel nr. 22 på Heden i Hjortdal blevet væsentlig udvidet med nye oplysninger og billeder fra en læser på Sjælland, som er født på stedet i 1940:
Matrikel nr. 22 o. 1910.
Nye billeder: I samme bog har jeg fået adgang til en række luftfotografier taget af firmaet Aalborg Luftfoto, som tog en række billeder over Hjortdal sogn i 1950-erne og disse er nu tilføjet bogen:
Præstbjerg i 1958
Fasmeli 1958Ovenstående opdateringer er indarbejdet i nyeste udgave af “Gårde og huse I Hjortdal Sogn” og er tilgængelig i PDF her: https://hanherred.files.wordpress.com/2021/02/gaarde-og-huse-i-hjortdal-sogn-februar-2021-1.pdf.
Spørgsmål og kommentarer fra læsere:
Hvis nogle læsere enten skulle have kommentarer eller spørgsmål er man fremover velkommen til i denne blog at komme med sådanne. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare eller kommentere sådanne.
Peter Grishauge (petergrishauge(@)gmail.com)
Fra tid til anden har jeg syslet med at skrive videre på flere af gårdhistorierne undertiden med flere nye billeder fra fotograf Sylvest Jensens optagelser og disse er nu tilføjet.
Især i Gårde i Klim sogn er dette tilfældet, hvor sidetallet er blevet forøget med over 60% – bl. a. disse tilføjelser:
Søren Mortensen døde 1669 i Nørgård. Inden da havde Nørgård kortvarigt haft en adelig beboer, nemlig den adelige frue Idde Krabbe af adelslægten Krabbe til Damsgaard, en tidligere hovedgård i Ferring sogn, ca. 10 km vest for Lemvig. Hun var nemlig i 1659 blevet gift med en bondesøn Ender Svendsen fra Klim Vestergård. I Hannæs tingbog fra 1666 kan man læse om, hvorledes Idde Krabbes slægtninge stævnede hende og hendes mand til tinget tinget for uden slægtens samtykke at have ”taget skyld og landgilde” af noget gods, som hun havde arvet. De boede dog kun i Nørgård i få år, hvorefter de flyttede til Trustrup i Kettrup sogn. Her døde Idde Krabbe 55 år gammel i 1686.
Idde Krabbes dødsindførsel i Kettrup kirkebog 1686:
Onsdagen d. 7 Julii fr. Idde Krabbe i Trustrup begraven, fød i Damsgrd i Harsyssel Anno 1631, patr. Velb. Otthe Krabbe, matr. fr. Birgitte Krag. Var engang gift, vel-signet med 7 børn, 3 sønner, 4 døtre. Ægteskabs Aar 27. Døde Løverdagen d. 26. Juni i dagningen. 55 Aar gl.
Til højre Krabbe-slægtens adelsvåben.
Matr. nr. 8i Terpvej 105
Lars Thorhauges gård o. 1950.
Umiddelbart nord for Nørgård blev gården i 1874 bygget af Anders Christensen Thorhauge. Han var født 1830 i Aggersborg Ullerup, som søn af Christen Andersen Thorhauge og Johanne Catrine Christensdatter Nordentoft. Christen Thorhauge flyttede i 1820 til Aggersborg for at være skolemester i sognet, men i 1832 flyttede tilbage til Vust for at overtage hans faders gård, der dengang lå på hjørnet af Vustholmevej og Thistedvej. Hans far Anders Christensen Thorhauge, som også er min tip-tip-olde-far stammede fra Lild sogn fra en for længst forsvundet gård Thorhauge i Lild klit.
Kristiane og Peter Thorhauges hus
Gården i Klim blev i 1917 efter Anders Thorhauges død overtaget af hans søn Peter Andreas Thorhauge og o. 1950 igen af hans søn Lars Kristian Thorhauge, kaldet Lass Thorhauge. Samtidig flyttede Peter Thorhauge og hustru Kristiane over i et nærliggende hus.
Terp
Bebbyggelsen Terp har fra gammel tid bestået af 3-4 husmandssteder og huse og er som sådan nævnt tilbage til 1600-tallet.
Bjerggården
Matr. nr. 48 Napkærvej 12
Bjerggården i 1955.
Bjerggården i 1946
Anna Godiksens hus
Matr. nr. 48 Terpvej 82
Anna Godiksens hus 1955
Anna Godiksens hus 1959
Marius Bertelsens gård i Terp
Matr. nr. 46 Klim Terpvej 71
Marius Bertelsens gård i Terp 1955.
Karensminde
Matr. nr. 45 Klim Terpvej 67
Kristian Damsgårds gård i Terp o. 1950
Karensminde 1955
Lars Svanborgs hus og Kr. Roers hus
Matr. nr. 133 og 8l Terpvej 52 og 53
Kr. Roers hus (til venstre) og Lars Svanborgs hus (til højre) i 1954.
Klim Rimme
Emil Møllers ejendom
Matr. nr. 10c Terpvej 36
Emil Møllers ejendom o. 1950
Emil Møllers ejendom 1954
Emil Møllers ejendom 1955
Remgården
Matr. nr. 53b Terpvej 16
Remgården o. 1950
Remgården i 1954
Skovensgård var en stor, nu forsvundet gård, som lå omtrent midt i Klim by. Den kan via skattemandtal føres tilbage til 1610, hvor den var beboet af Anders Christensen Kæmpe. Han nævnes endnu i Hannæs birks tingbog august 1631, da en episode ved Klim kirke omtales. Her skulle Thomas Isachsen i Klim have kaldt Anders Christensen Kæmpe for ”En Eeder og en Estel” (en fornærmelse dengang…).
Hannæs tb 1631 med Anders Kæmpe og Thomas Isachsens skænderi.
På det tidspunkt var sønnen Anders Andersen Kæmpe blevet medfæster af gården og ejer af Skovensgård var Vibeke Bild til Thaarupgaard ved Skive.
Thaarupgaard ved Skive der ejede Skovensgaard i 1630′ erne.
Gården var i 1675 ejet af Jørgen Pallesen Obel. der indtil 1680 var forpagter på gården Øland i Thy og Skovensgård var ejet af en søn Anders Andersen Kæmpe.
Øland i Thy
Hannæs tb 1675 med anklage af Anders Andersens Kæmpes sønner Christen og Anders Andersen Kæmpe, for at de havde drevet ulovlig skudehandel på Norge.
Matrikelkort 1812 med Skovensgård som nr. 14 midt i billedet.
Kaspar Skovsteds gård i 1950. Bag gården ses Nordre forsamlingshus. Her lå før Skovensgård bag Kaspar Skovsteds gård, hvor senere Thistedvej kom til at gå.
Matr. nr. 19 Klim Østergård Gl. Landevej 23
Dalum kloster ved Odense, som gården hørte under 1664-80.
Hannæs tb fra 11-4-1635, da Thomas Speger førte sag om at stå yderst i kirkestolen.
Vesløsgård som ejede Klim Østergård i 1700-tallet. Maleri af Rasmus Kruse fra 1837.
Klim Østergård.
Uddrag af matrikelskortet fra 1812, hvor Østergård ses østligst i byen (ved pilen).
Peder Madsen, der var præst i Klim 1599-1636, skrev i 1625 i sin præsteindberetning blandt andet: Haffuer jeg 13 børn, aff huilcke jeg holder de 4 til bogen, huilckett icke kand schee uden stor bekostning i denne haarde tid.
Det indre af Klim kirke o. 1910-20.
Hans svigersøn Anders Andersen Vadum lavede under svenskekrigen i 1660 en præsteindberetning til Aalborg stift og her skrev han:
Anlangende en del udgift og besværlige tilstand i denne fejdes tid: 1. oktober 1657, der de Svenske kom vesten ind ved Harboøre og igjennem Thy og herigjennem mine sogner og dette herred og ned til Vendsyssel og Aalborg, er jeg nogle gange overfaldet af plynder-patier, saa at, foruden hvis penge, jeg haver givet nogle af dennem, er mit hus ganske udplyndret, alle døre, skriner og skabe opladt og opslaget og borttaget baade penge, noget sølv, end ogsaa kirkens kalk, som jeg havde i forvaring, item klæder og andet, saa jeg ogsaa maatte miste nogen klæder af kroppen. Hvad idelig besværing og bekostning jeg siden, saa længe de var landet mægtige, haver haft af de rejsende frem og tilbage, nat og dag, paa denne alfare vej (foruden adskillige diskretionspenge), er enhver her paa egnen noksom bevidst.
Den gamle Klim Præstegård.
Udsnit af matrikelskortet fra 1812, hvor præstegården ses lige øst for kirken.
Gravsten over Peder Madsen (1599-1636) og Anders Andersen Vadum (1636-67)
Klim kirke
Vi møder Thomas Isachsen i den første tingbog fra 1631. Det var på Christian IV´s tid. Meget gik godt for Christian IV, men nederlagene stod også i kø, både personligt og på statsplan. Især da han under Trediveårskrigen (1618-1648) forsøgte sig som protestantisk feltherre i kamp mod katolikker på de tyske slagmarker. Målet var at gribe ind i Europas storpolitik og befæste Danmarks position som stormagt. Men da de 20.000 mand, Christian IV stod i spidsen for ved slaget ved Lutter am Barenberg den 17. august 1626 blev knust af den katolske general Tillys kanoner, så kongen måtte flygte i spidsen for kun 80 ryttere, måtte stormagtsdrømmene opgives. Slaget banede vejen for, at den tyske feltherre Wallenstein besatte Jylland, og det er i det hele taget siden blevet set som det vendepunkt i danmarkshistorien, hvor al modgangen begyndte.
Stik med skildring af slaget ved Lutter am Barenberg ved Harzen 1626.
Klim kirke
At de saa och hørde her i dag for tings dom stande, Jens Christensen i Klimb, Peder Roed ibidem, di voed med helgens Ed och opragte fingre, At udi fjendernes tiid bleff kalken som var giort aff sølff, udtagen aff Klim kirke, och bleff udlagt for nogle aff Klim sognemend i skat och da bleff udlagt aff for nogle aff aff forne kalck for forne Thomas Isachsen udi hans Schattt saa møged som 33 Slette-daler och var forne Thomas Isachsen den thid draged fra hans gaard, mens hans hustru saa det samme skede i forne gaard, der forne kalch bleff udlaget.
At di saa och hørde att forne Thomas Isachsen stod her i dag for tings domb och med sin højeste eed benegted, at hand aldrig bad nogen udligge aff kalchen for ham i schatt eller begierede at nogen skulle udligge aff dem for hannem.
Matr. nr. 72 Thistedvej 380
Chr. Svendsens gård o. 1948-50.
Gården er dannet ved udflytning fra Klim by engang i 1820’erne og i 1834 boede her snedker Jens Michael Hjortdals. Han solgte i 1838 til urmager Anders Andersen og flyttede senere på aftægt hos sin søn Andreas Jensen Hjortdals i nabohuset matr. nr. 71. Anders Andersen solgte i 1866 til sin søn Anders Andersen, som også var urmager, men som allerede i 1873 videresolgte gården til Anders Peter Michelsen. Efter hans død solgte hans enke i 1907 gården til Jens Andreas Svendsen, som boede her til sin død i 1946 og det blev nu hans søn Christian Peter Svendsen som overtog gården. Han blev på grund af sin beskedne vækst kaldt Bette Svendsen.
Bette Svendsens gård under Kobakken i 1950.
Bette Svendsen drev den lille gård i mange år, men solgte den midt i 1980’erne til den unge driftige landmand Jørgen Højen Høg, som tilkøbte betydelige arealer og opførte nye bygninger, således den nu er vokset til en betydelig landbrugsbedrift.
Efter en henvisning fra Lillian Larsen i Aalborg har jeg fundet dette fæstebrev på gården fra 1731 og udstedt af ejeren Else Pedersdatter. Niels Andersen Kiibs i Klim Nørgård til sin datter Karen Nielsdatter Kiib og svigersøn Niels Christensen:
Søndergård
Gården var i middelalderen en selvejergård, men kom i 1500-tallet under Ålborghus lén. I 1600-tallet boede her slægten Roed. Både Peder Nielsen Roed og sønnen Christen Pedersen Roed tjente som lokale fogeder og budbringere for Ålborghus slot og desuden fungerede de ofte som birkedommere ved Hannæs ting. Hvervet som lokal foged kunne godt give en del problemer, når de upopulære skatte- og tiendeafgifter blev oplæst på Klim kirkegård. Hannæs birks tingbog fra 1631 giver en meget levende beskrivelse af et sådant optrin (her gengivet delvis i moderne retskrivning):
Hannæs tingbog side 72b+73a.
”Poul Holst i Søndergård, kongl Maj.´s delefoged til Ålborg slot, på hans husbonds tjener Peder Roed i Klim hans vegne: At de så og hørte her i dag for tings dom stande Laurs Christensen i Vestergård i Klim, Ender Christensen i Imer, Laurs Christensen Nør ibidem, Christen Nielsen, Jens Christensen og Niels Sørensen ibidem, de voed med oprakte fingre og ed, at de søndagen den 20. Marts sidst forleden, da var de nærværende her på Klim kirkegård efter prædiken og gudstjenesten da var endt i forne Klim kirke. Og der hørte og så de at Peder Roed i Klim lod oplæse en seddel og efter samme seddel var udlæst, da sagde Thomas Isaksen i Klim at han ville tørre hans røv med samme seddel, og sagde til forne Peder Roed, at han ville sætte forne Peder Roeds næse i hans røv for den var blå på enden, at den kunne blive sort, med megen mere banden og skænden og ukvemsord og truede og undsagde forne Peder Roed.”
Disse bramfri udtalelser var alvorlige trusler mod lensmandens repræsentant og måtte derfor påtales ved tinget. Thomas Isaksen prøvede dog også at vige udenom, ved at hævde han havde udtalt sig i ærgrelse over de plyndringer han havde været udsat for af ryttere og soldater under den nyligt afsluttede Kejserkrig. I 1644-45 var Danmark igen i krig, denne gang mod svenskerne i den såkaldte Torstensonfejde, navngivet efter den svenske general Torstenson, som med sine tropper besatte hele Jylland. De hærgede og plyndrede også i Klim og blandt andet Søndergård blev brændt af. Den blev dog genopbygget og i 1688 beskrives den som ”en apart bolig liggendes vesten for Klim by, som beboes af Niels Christensens enke Johanne Nielsdatter.” Gården var omkring 1660 blevet udlagt til Mads Sørensen i Nørholm – sikkert som pant for penge han havde lånt kronen. Hans datter Mette Madsdatter, enke efter Anders Jensen i V. Thorup, købte gården til fuld ejendom i 1716. I 1743 fremgår det dog ved skiftet efter Anders Svendsen Fårbæk, at den var i hans eje. I 1754 blev gården så købt af Godik Larsen i Thorup Holme, svoger til fæsteren i Søndergård Mikkel Nielsen Søndergård og hans bror Jørgen som efterfulgte ham. Få år derefter må gården været kommet i selveje. I 1847 byggede Søndergårds ejer Christen Godiksen en hollandsk mølle ved siden af gården, som led i en større strid med Christen Olesen i Klimgården, der året før havde opført en lignende mølle i den nordlige bydel tæt ved to gamle stubmøller, som var ejet af Christen Godiksen. Møllen ved Søndergård stod dog kun til 1850 og i slutningen af århundredet blev også gården taget ned og flyttet ud til sin nuværende placering. Indtil da havde gården ligget omtrent hvor nu Klim Valgmenighedskirke ligger.
Slaget i Klim Odde i 1669.
Just Hedes gård i 1946
I 1689 angives beboeren at være en mand ved navn Søren Michelsen, men 2 år senere var beboerne igen adelige, nemlig da ritmester Claus Herluf Pors flyttede ind på Oddegård. Han havde tidligere sammen hustruen Dorte Enevoldsdatter Kaas boet på Ullerupgård i Thy, som var hans fødehjem, men de måtte flytte på grund af økonomiske problemer. I første omgang flyttede Claus Herluf Pors til en gård i Langvad på Hannæs og senere til Oddegård. Hillerslev herreds tingbog giver mange eksempler på, hvor galt det stod til med økonomien på Ullerupgård. Således angives i 1686 at Claus Herluf Pors skylder skat for 1685 og 1.7.1686, både penge og kornskatter., samt at han “har for 2 år siden skulle have forladt Ullerupgård”. Han var desuden i 1681 i Hundstrup i Thy blevet udlagt som barnefader af en fremmed kvinde, Bente Hansdatter Til barnefar udlagde hun ved Hillerslev herreds ting Claus Herluf Pors på Ullerupgård. Vidner her berettede, at Claus Herluf Pors kom og hentede kvinden på sin egen vogn og førte hende bort, andre vidner, at de har været i Anders Pedersens hus i Hov, og der fandt et levende pigebarn, som kvinden berettede, var overladt hende til opfostring af Claus Herluf Pors, som lovede at betale hende. Parret stævnes for lejermål. Vidner berettede desuden, at de har været på Ullerupgård for at opsøge kvinden, hvor de fandt hende i fruens sengekammer, hvor hun lå i barselsseng, og man bad hende følge med, hvorover Claus Herluf Pors blev vred og med mange trusselsord sagde, de skulle blive lade hende blive på gården. Når han ingen ægtebørn kunne avle og nu skulle forfølges med proces, så ville han så længe han havde styrke, gøre så mange horeunger, som han flest kunne, på de smukkeste piger, han kunne overkomme. Han gav mange ubeskedne ord, både til amtmandens fuldmægtig, amtsskriverens fuldmægtig, ja til amtmanden selv, “som han ikke forskånede for sådanne ord, som her forbigås, for høfligheds skyld”. Claus Herluf Pors stævnede desuden i 1683 af præsten i Sennels hr. Anders Pallesen. Sagen drejede sig dels om hvorfor præsten ikke fra prædikestolen kunne gøre prædiken for ham. Hr. Anders skulle have sagt til en af hans ”damseller”, at han havde en offentlig hore i sit hus, hvor mange lønlige. vidste han ikke, men han vidste, at der var et par, ”hvis ros ikke er smuk”, og ”han ville beskæmme den hore, som ikke bluedes ved at bære et ægte barn til Herrens alter”. Ellers begærer hr. Anders, at Claus Herluf Pors skulle afskedige denne sin omtalte konkubine. Præsten fører vidne på, at Claus Herluf Pors og hans karle under gudstjenesten gik op i koret med et af hans børns lig, og at Claus Herluf Pors sagde, at præsten på prædikestolen sagde, at hans kone gik i kirken som en skøge, Claus Herluf Pors havde desuden skrevet en ”missive til biskoppen” og klaget over, hvad præsten havde sagt om hans kone, og over at han havde lovet at påføre Claus Herluf Pors og hans kone skam og vanære. På baggrund af ovenstående er det nok tvivlsomt om hustruen Dorthe Kaas er flyttet med ham til Han herred. Få år efter han var kommet til Oddegård døde Claus Herluf Pors. Sidste gang vi hører om ham er i 1691, hvor han nævnes i Han herreds tingbog da han beskyldes for at have skudt i Anders Nielsen Kiibs gård i Klim. Hans enke var i 1699 gift med Jørgen Christensen Lægaard i Hals.
Hans søn Claus Enevold Pors, som var født i 1683 på Ullerupgård og var den sidste mand af slægten Pors, blev for øvrigt i 1728 udnævnt til guvernør i Grønland. Han stod for anlægget af kolonien Godthåb og lod det stenhus, der endnu står, bygge under store anstrengelser på grund af vejrliget. Pors prøvede også at nå Østerbygden over indlandsisen, men måtte opgive. I 1731 blev han imidlertid hjemkaldt efter flere skandaløse forhold. I 1742 blev han udnævnt til kommandant på Korsør fæstning, hvilket embede han bestred indtil sin død. Han er beskrevet i romanen ”Rød mand/Sort mand” af Kim Leine fra 2018.
Omkring år 1700 blev Oddegårds bygninger ifølge Han Herreds tingbog ”fra tid til anden nedtaget og opsat andetsteds”. Den adelige sædegård Oddegård i Klim Odde blev således nedbrudt før år 1700 og i Han herreds tingbog fra 1705 nævnes ”Siden Fruens gård i Odde blev øde ungefær 18 år siden.”
Siden blev gården nævnt som værende øde og jorden brugt som eng først af Aggersborggård:
Udsnit af matrikelskort fra 1812 over Klim Odde med Nr. 41 Odde Engen til Aggersborggaard.
Siden i 1811 da P. L. Kærulf til Vesløsgård købte disse arealer, som ved matrikuleringen i 1844 fik nr. 41. Omkring 1870 blev så den nuværende ”Enggård” i Klim Odde oprettet på størsteparten af den gamle Oddegårds jorder. Bygningerne til den gamle Oddegård lå efter alt at dømme vest for Oddevej lige overfor den nuværende Enggård og lidt nord for det husmandssted Anders Sørensen Christensen i 1911 oprettede af jord fra Enggården (Oddevej 216). Her har ejeren af dette husmandssted flere gange ved gravning i forrige århundrede stødt på fundamenter og murbrokker. Enggården og Oddevej 216 er nu lagt sammen og kun sidstnævnte er nu beboet.
Ovenstående opdateringer bliver senere indarbejdet i en ny udgave af “Gårde i Klim Sogn”.
Nyeste version af bogen fra maj 2020 er tilgængelig her i PDF “Gårde i Klim Sogn”
Jeg har gennem nogle år arbejdet med Gøttrup sogn og indsamlet billeder og oplysninger om gårdene her. Jeg vil løbende komme med billeder og historier om gårde i Gøttrup sogn på dette sted. Hvis man har supplerende oplysninger og billeder hertil, er man meget velkommen til at bidrage hermed.
Jeg har et ret omfattende billedmateriale af gårde i Gøttrup, men der er dog stadig en del gårde, som jeg mangler billeder af og her vil jeg være meget taknemlig for at modtage så-danne – enten i form af en mail med oplysninger om hvor disse billeder evt. findes eller hvis man ligger inde med et foto af en gård og kan indscanne det og sende det til mig. Her vil jeg til en start efterlyse billeder af nogle store gårde i Gøttrup, som i starten af 1900-tallet blev udstykket og nedlagt:
men som nævnt vil jeg være glad for alle billeder eller oplysninger om sådanne. Skriv til mig på petergrishauge(@)gmail.com
Hermandsholm 1946
Hermandsholm 1954
Koldborg o. 1950
Koldborg i 1954
Koldborg i 1688 matriklen
Fæstebrev fra Ågård på Koldborg fra 1719
Indledning af fæstebrev fra 1730 på Koldborg fra Ågård
Uddrag af fæstebrev fra 1753 på Koldborg fra Ågård
Fæstebrev fra 1828 på Koldborg fra ÅgårdGuldbjerregaard var en gammel nu forsvundet stor selvejergård, som lå midt i Gøttrup lidt nordvest for Gøttrup kirke. Jeg har kendt til gårdens eksistens i mange år, men for 25-30 år siden mødte jeg en aften i Skovsgård Peter Rønn Christensen (1905-2003), som var en af de store pionerer indenfor lokalhistorien i Hanherred. Ved den lejlighed lånte jeg mange af hans notater og senere – efter hans død – fik jeg af hans gode bekendte Lillian Larsen i Aalborg stillet resten af hans arkiv til rådighed. Heri havde han samlet 10 sider om gårdens historie. Heraf fremgår det at gården kan følges helt tilbage til 1561, hvor man finder den i en jordebog til Aalborghus. Den var da i selveje og beboet af Bodell Mogensøn. I 1585 træffer man Anders Thomsen i Guldbjerregaard som dommer til Hanherreds Ting (Dom af Hanherreds Ting 1585 angående Holmsøgård s. 6). Hans enke Johanne Andersdatter optræder i jordebogen 1604-12. Men fra 1613 var det Rasmus Mortensen, der var gift med deres datter Mette Andersdatter, som stod som ejer af gården. Han var desuden herredsfoged i Hanherred og optrådte ofte i de ældste tingbøger fra Hanherred, hvor gården også tit nævnes, som det ses her i et udsnit fra tingbogen fra 25. juli 1631:
Uddrag af Hanherreds ting fra 1631, hvor gårdens navn optræder (markeret).Herefter blev Rasmus Mortensen gift anden gang med Anne Pedersdatter og da han døde o. 1632 blev hun gift med Poul Christensen, der står i jordebogen som ejer og beboer af gården 1638-62, hvorefter han må være død, idet Anne Pedersdatter står som selvejer i Guldbjerregård i matriklen 1662 og 1664:
I skattemandtallet fra 1672 ses Anne Pedersdatter i gården med sønnen Rasmus Poulsen og datteren Karen Poulsdatter:
I 1688 er Rasmus Poulsen i gården:
I Gøttrup kirkebog fra 1695 finder man ved Karen Poulsdatters død en levnedsbskrivelse over hende, hvor hun nævnes at være født i 1633 som datter af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard og Rasmus Poulsen må dermed også være søn af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard, idet han er født i 1639 og dermed må være opkaldt efter Anne Pedersdatters afdøde mand Rasmus Mortensen:
Gøttrup kirkebog fra 1695 med nekrolog over Karen Povelsdatter i Guldbjerregaard.I 1707 døde først Rasmus Poulsens hustru 78 år og samme år døde Rasmus Poulsen selv 68 år gammel begge i Guldbierggaard:
Gøttrup kirkebog 1707.De næste 25 år er det lidt uvist, hvem der har boet i gården, men i 1734 er det løjtnant Mogens Bruun og hustru Mette Halch, der nævnes i Gøttrup kirkebog da deres datter Anne Kirstine døbes her (efter de to år før havde fået deres første søn døbt i Aarhus):
Blandt fadderne ses Christian Speitzer og hustru fra Aggersborggaard og præsten Johan Harmens fra Klim. Mogens Bruun og Mette Jensdatter Halch boede i og ejede Guldbjerre-gaard de næste 30 år og fik 6 børn døbt i Gøttrup kirke, men i 1762 døde Mogens Bruun, der nu var blevet kaptajn, og der holdtes et stort skifte, hvor man kan få et godt indblik i deres økonomiske situation. Den viste sig ikke at være særlig gunstig, for selv om se ejede flere fine ting, så havde de så meget gæld, at det oversteg værdien af indboet, så det hele måtte sættes på auktion og Mette Halch måtte fraflytte gården og hun døde ti år senere, som kirkebogen beretter, “i meget usle og fattige omstændigheder”:
Guldbjerggaard blev nu solgt og kom under Aggersborggård, i hvis jordebog men finder den 1767 beboet af fæsteren Christen Bruus – hartkornet var stadig 8 tdr 2 skp. 1 alb. (se under Pilgaard). Christen Nielsen Bruus, som hans fulde navn var, boede her til sin død i 1799 og blev efterfulgt af Jens Christian Christensen som fæster i gården. I 1810 købte han gården til selveje fra Aggersborggård, men han døde i 1815 kun 54 år gammel, hvorefter enken Inger Christensdatter året efter giftede sig med Christen Godiksen fra Vester Drøstrup. De boede her endnu i 1834, hvorfor gården kan ses på det ældste matrikelskort fra 1813:
Del af kort fra 1813, hvor gården ses lidt nordvest for kirken med nr. 27 og Chr. Godiksen som ejer.Det samme sted kan ses på et fotografi fra 1907 af Gøttrup kirke:
Guldbjerregaard lå til højre i billedet og det lave stråtækte hus må være stuehuset fra gården.I 1836 flyttede Christen Godiksen og Inger Christensdatter til Klim, hvor de købte Klim Søndergård. Her boede de i over 20 år og fik bygget en vindmølle til gården. Den næste ejer af Guldbjerregård var Geert Larsen, som kom fra Vust (se vielse i Vust i 1830), men fødtes i Hingelbjerg i Kollerup sogn i 1800. Han blev gårdens sidste ejer, idet han døde allerede i 1847. Hans enke Ane Marie Knudsdatter drev gården videre nogle få år med hjælp af sin ældste søn, hvorefter gården blev udstykket og nedlagt, så i dag er der ikke spor tilbage af den tidligere store selvejergård Guldbjerregaard.
En forsvunden stor gård midt i Gøttrup, lige vest for Gøttrup kirke på hjørnet af Gøttrupvej og Gøttrup Rimmevej. Den kan ses på matrikelskortet fra 1813:
og endnu på et kort fra midt i 1800-tallet:
Syn på Bundgård 11. juni 1632 Hanherreds tingbog:
Matriklen 1664
Matriklen 1688
Gøttrup by i jordebog fra 1769 over Aggersborggårds bøndergods:
Gården er opstået midt i 1700-tallet tilsyneladende ved, at en større gård i Gøttrup af eje-ren Aggersborggård Christen Speitzer er blevet sammenlagt med en mindre og dernæst delt op i to lige store gårde. Første gang man finder gården er i en jordebog for Aggers-borggård fra 1767:
Her ses, at gården havde et hartkorn på 5 td. 1 fjk. 2½ alb. var beboet af min 3 gange tip-oldefar Peder Piilgaard og at stedet i 1688-matriklen havde nr. 43 med et beskedent hart-korn på 5 skp. 2 fjk. Dette sted hørte dengang under Ågård og var beboet af Jens Larsen Svenningsen. Min 3 gange tip oldefar kom fra Aggersborg Torup, hvor han boede i 1752, da min tip tip oldefar Christen Pedersen Pilgård blev født i 1752.
Pilgaard på matrikelkort fra 1813.
Pilgaard o. 1910.
I 1787 havde Christen Pilgård så overtaget fæstet på Pilgaard: 
Han var da blevet enkemand og boede på gården sammen med sin søn Peder – min top-oldefar, der senere købte Grishauge i Klim – og datteren Johanne Marie, der i 1821 som 43-årig blev gift med den jævnaldrende avlskarl Anders Jensen i Øsløs Præstegård.
Pilgaard o. 1915.
Her skrev præsten i Øsløs pastor Andreas Türck et smukt skudsmål om Anders Jensen: 
Pastor Türck skriver blandt andet:
Anders Jensen, som har tjent mig som Avlskarl her i Øsløs Præstegaard i fjorten aar – et sjældent Exempel paa Tienestefolk – fortjener af mig det rosværdigste Vidnesbyrd og Anbe-falelse. Sidst var han til Herrens Bord i Øsløs kirke ved paasketider dette aar. Og da han nu agter at indlade sig i Egteskab med Christen Pilgaards Datter i Giøttrup, hvortil hjertelig ønskes dem ald Naade, Lykke og Velsignelse.
Johanne Marie døde i 1847 og Anders Jensen i 1855, men inden havde de overdraget Pil-gård til hendes brorsøn Søren Christian Petersen Pilgaard, der i 1850 havde sin et år æl-dre søster Ane Johanne som husholderske, men i 1854 blev han gift med Mette Catrine Nielsdatter. Søren Christian Pilgaard døde i 1897 som 80-årig. Han var født i 1816 i Gris-hauge i Klim og var bror til min oldemor Mariane Petersdatter Pilgård. Hans kone Mette Catrine var død allerede i 1874 og hans søn Anders Peter Pilgaard havde overtaget går-den i 1882, men han døde også i 1897 blot 16 dage efter hans far kun 40 år gammel. En-ken Andrea Sørensen drev gården videre, med karlen i gården Lars Christian Godiksen som bestyrer. Han blev i 1901 blevet gift med datteren Ane Kirstine, der blot var 18 år, mens han var 35 år.
Lars Godiksens og Ane Kirstine Pilgårds vielse i 1901.
I 1903 solgte hun gården til Peder Sørensen og han solgte den sønnen til Hans Peter Pe-dersen. Han døde i 1920 og enken Gertrud Marie Pedersen drev gården med hjælp af sin søn Peder Pedersen til i 1940, da han blev ejer af Pilgård. Han havde Pilgård til sin død i 1987 og er begravet på Gøttrup kirkegård:
Pilgaard 1946
Sandholt gods ved Fåborg i 1887. Godset ejede gården i 1683.
Gården o. 1950.
Jungetgård på Salling i 1953. Herunder hørte gården i Gøttrup i 1664 og 1683.
Matrikel nr. 51 i 1953
Matrikel 1688
Matr. nr. 58 o. 1945
Matr. nr. 58 i 1953
Matrikel 1664
Maleri af Strandvig
Strandvig 1946Store Strand var i 1600-tallet en af de største gårde i sognet med over 10 tønder hartkorn. Den lå ret ensomt som en af de vestligste gårde i sognet ud mod de lave engarealer der lå ud mod vejlen, hvilket ses på videnskabernes selskabs kort fra 1790:
Videnskabernes selskabs kort fra o. 1790 over Gøttrup. Her lå Store Strand til venstre i midten.I 1664- matriklen var gården beboet af Laurids Nielsen og ejet af Henrik Rantzau til Aagaard og hartkornet 15 tdr. og 6 Skp.
Store Strand i matriklen fra 1664.
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Store Strand i 1664.I Familie og Consumptionsskattemandtallet fra 1672 er gården beboet af Laurs Nielsens enke Karen Ifversdatter:
I 1685 døde Karen Ifversdatter og i Gøttrup kirkebog kan man læse en lang omtale:
Gøttrup kirkebog med døde 1685. Karen Ifversdatter død i Store Strand.
Store Strand i matriklen fra 1688.
Nørre Bjerre i matriklen fra 1664I skattemandtallet fra 1672 er Christen Levigsen i gården med sine 4 børn samt medfæs-teren Christen Laursen:
I 1683 døde Christen Levigsøn i Nørre Bjerre næsten 67 år gammel:
Dermed er det Christen Laursen som står som fæster i gården i matriklen fra 1688:
Nørre Bjerre i matriklen fra 1688Gården var nu ejet af Gammel Vraa i Vendsyssel:
Gammel Vrå som ejede Nørre Bjerre sidst i 1600-tallet
Nørre Bjerregård
Nørre Bjerregård 1946
Haugaard i 1664 matriklen
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Haugaard i 1664
Haugaard i 1688 matriklen
Haugaard o. 1915
Haugaard 1946
Haugaard i 1953
Anneksgaarden i 1664 matriklen
Anneksgaarden i 1688 matriklen
Kirkensgård o. 1950
Kirkensgaard 1946
Vester Mølle i 1664 matriklen
Vester Mølle i 1688 matriklen
Vester Mølle
Vester Mølle
Vester Mølle
Vester Mølle 1954
Mejlhede o 1900.
Mejlhede o 1930
Vester Mejlhede o. 1950
Øster Mejlhede 1946
Matrikelskort o 1850
Matrikel 1664
Matrikel 1688
Niels Peter Nielsen Godiksen og Else Kirstine Mouritsen og børn, Drøstrupgaard o. 1873-86.
Drøstrupgaard 1915
Drøstrupgård maleri 1920
Vester Drøstrup o. 1920
Drøstrupgård 1946
Højrimmegaard 1946Gården er en udstykning fra Drøstrupgård.
I den sydøstlige del af Gøttrup sogn ligger Gøttrup Hede over imod Kettrup sogn. Det har fra gammel tid bestået af 2 huse med jord samt 5 mindre gårde.
Villerup vest for Hjørring som ejede stedet i 1688
Aalykke o. 1950.Den lille gård Aalykke på Gøttrup Hede liggende ned til Nørre Bjerge å har ligget her helt tilbage til 1600-tallet.
Gården i 1688 matriklen
Estvadgård ved Skive som Aalykke hørte under i 1688
Øster Hedegård 1946
Øster Hedegård o 1950
Ørebro 1946
Ørebro o. 1950
Vester Bjerre o 1915.
Vester Bjerre 1946
Øster Bjerre 1946
Øster Bjerre o. 1950
Korsbæk o. 1920.
Korsbæk 1946
Korsbæk på matrikelskort fra 1813.
Matrikel nr. 12 Stierslevgård i 1946
Matrikel nr. 11 i Stierslev i 1946
Stierslevgård
Stierslevgård
Gøttrup Søndergård på matrikelskort fra 1813.Vesterbæk var tidligere 3 gårde og et par huse hvilket ses på kort fra 1842-99:
Den ene gård var matrikel nr. 23 den senere Vestenbækken:
Gården Vestenbækken kan spores tilbage til 1600-tallet ved hjælp af Gøttrup kirkebog:
I 1701 døde enken Else Knudsdatter i Vesterbækken som 82 årig og hun angives da at være født i gården i december 1619 som datter af Knud Nielsen og Mette Pedersdatter. Hun var blevet gift med Jacob Jensen fra gården Lunde i Lerup sogn i 1651 og de havde levet sammen i 47 år og sammen fået 6 børn:
Ved Jacob Jensens begravelse i 1698 fortæller kirkebogen nogenlunde det samme:
Dette bekræftes af matriklerne fra 1664 og 1688, hvor man finder Jacob Jensen:
Derefter flyttede nye fæstere ind på gården, nemlig Anders Jensen Olufsen Grishauge, som var født o. 1674 i gården Grishauge i Klim (se under Grishauge-slægten), der i december 1703 blev gift med Kirsten Pedersdatter fra Vester Drøstrup:
og året efter blev deres søn Peder født i Vesten Bækken:
Umiddelbart øst herfor lå matrikel nr. 22, som senere blev nedlagt. men endnu kunne ses på kortet fra 1928-40:
Denne nu forsvundne gård lå lige nord for den nuværende gård Vestenbækken og kan følges tilbage til matriklen fra 1664:
Her var den ejet af Henrich Rantzau til Ågård med Peder Nielsen som fæster med en landgilde på lidt over 9 tdr. hartkorn og desuden svarede den 6 tdr. byg til Kettrup kirke. I 1688 var Peder Nielsen stadig fæster, men ejeren var nu Iver (Juel) Høeg til Høgholm på Djursland:
Ved hjælp af Gøttrup kirkebog kan man dog se lidt længere tilbage i tiden: Da Johanne Pedersdatter Bojers døde i 1697 kan man her læse, at hun var født 1652 i Vestenbækken som datter af Peder Nielsen Bojfoged og Maren Jensdatter:
og da hendes mor Maren Jensdatter Bojers døde året efter 80 år gammel kan man læse, at hun i 1641 var blevet gift med Peder Nielsen Bojer og levet med ham i 43 år og at de havde fået 7 børn:
Denne lille nu forsvundne gård lå lige sydvest for den nuværende gård Vestenbækken og kan ses på ovenstående kort fra 1842-99.
Gøttrups missionsfolk samlet o. 1900 hos Anders Hedegård.
Gården på matrikelskort fra 1813.Gården er – som en af de få gårde i Gøttrup – blevet udflyttet i slutningen af 1800-tallet, nemlig fra sin oprindelige placering lidt nordvest for Gøttrup kirke op til sin nuværende placering på Gøttrup Mark. Samtidig fik den så sit navn Gøttrup Østergård.
Man finder den først i matriklen fra 1664, hvor fæsteren hed Lauridts Smed og ejeren var Henrich Rantzau til Ågård, men den hørte også under Kollerup kirke og havde et samlet hartkorn på over 11 1/2 tønde:
Luftfoto af Gøttrup Østergård i 1946.
Fæstebrev for Christen Pind på Gøttrup Nørgård fra Kølbygård fra 1695.
Kølbygaard som ejede Gøttrup Nørgaard i 1700-tallet.
Gøttrup Nørgård på matrikelskort fra 1813.
Gøttrup Nørgård o. 1950Gøttrup by matrikel nr. 8 er en gammel nu forsvundet gård i Gøttrup by, som lå lidt syd for Gøttrup kirke. Den kan følges helt tilbage til matriklen i 1664:
Matr. nr. 8 i 1664 matriklen.Gården havde et hartkorn på godt 8 1/2 td. og da bebeboet af fæstebonden Christen Tjen-lav, der stammede fra gården Tjenlav, som ligger i skellet mellem Klim og Gøttrup sogne og skiftevis er regnet til Klim og Gøttrup, og var ejet af Henrik Rantzau til Ågård, under hvilken den forblev de følgende næsten 150 år.
Matr. nr. 8 i 1688 matriklen.I 1688 var det sønnen Niels Christensen Tjenlav, som havde overtaget fæstet på gården, men Lillian Larsen har gjort mig opmærksom på, at han flyttede til Bejstrup og blev gift med Laurs Mortensens enke Inger Andersdatter og døde i Bejstrup 1732. Herefter blev gården i Gøttrup regnet som en ødegård, hvilket fremgår af et fæstebrev fra Ågård på gården fra 1749:
Fæstebrev fra 1749.Fæstebrevet indleder: “Laurs Skipper Hvid til Aagaard kiendes og hermed vitterliggiør at have stæd og fæst som og hermed stæder og fæster til Mads Terkelsen i Giøttrup en Gaard i Giøttrup Bye, som i nogen aar haver været Øde og nu af nye er opbygt og besadt Anslagen i Nye Matriculs hartkorn for 7 tdr. 4 skp og Jens Pedersen sidst har beboet, hvilken Gaard med sin fuldkommen Aufl og hand ved Martinii 1745 antog og dend siden beboet og brugt haver ligesom hand den og fremdeles i fæste skal bruge og beholde.” I 1776 blev gården overtaget af hans søn Terkild Madsen:
Fæstebrev fra 1776.Han overlod år 1800 fæstet på gården til Jacob Jensen fra Aggersborg:
Fæstebrev fra 1800.Men i 1831 døde han, hvorefter enken den 69-årige Karen Nielsdatter året efter giftede sig med den 33 år yngre Mads Knudsen:
Viede 1832 Gøttrup.I 1843 blev gården så fæstet for sidste gang, da Søren Pedersen fæstede gården. I 1845 købte han nemlig gården til selveje. I 1878 købtes gården af Hans Peder Nielsen og i 1914 solgte han den til Søren Chr. Hansen, der blev gårdens sidste ejer, idet han døde i 1925, hvorefter gården blev solgt til udstykning og nedlagt.
Gøttrup set fra syd o. 1905. Matrikel nr. 8 er blandt gårdene til venstre og til højre ses Gøttrup kirke.Spørgsmål og kommentarer fra læsere: Hvis nogle læsere enten skulle have kommentarer eller spørgsmål er man fremover velkommen til i denne blog at komme med sådanne. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare eller kommentere sådanne.
Peter Grishauge (petergrishauge(@)gmail.com)
Peter Grishauges lokalhistoriske blog 