Gøttrup sogn – ny bog på vej

Gårde i Gøttrup sogn:

Jeg har gennem nogle år arbejdet med Gøttrup sogn og indsamlet billeder og oplysninger om gårdene her. Jeg vil løbende komme med billeder og historier om gårde i Gøttrup sogn på dette sted. Hvis man har supplerende oplysninger og billeder hertil, er man meget velkommen til at bidrage hermed.

Efterlysning

Jeg har et ret omfattende billedmateriale af gårde i Gøttrup, men der er dog stadig en del gårde, som jeg mangler billeder af og her vil jeg være meget taknemlig for at modtage så-danne – enten i form af en mail med oplysninger om hvor disse billeder evt. findes eller hvis man ligger inde med et foto af en gård og kan indscanne det og sende det til mig. Her vil jeg til en start efterlyse billeder af nogle store gårde i Gøttrup, som i starten af 1900-tallet blev udstykket og nedlagt:

Gøttrup Nørgård         Koldborg        Gøttrup Søndergård      Øster Bjerre

men som nævnt vil jeg være glad for alle billeder eller oplysninger om sådanne. Skriv til mig på petergrishauge(@)gmail.com

Guldbjerregaard

Matrikel nr. 27

Guldbjerregaard var en gammel nu forsvundet stor selvejergård, som lå midt i Gøttrup lidt nordvest for Gøttrup kirke. Jeg har kendt til gårdens eksistens i mange år, men for 25-30 år siden mødte jeg en aften i Skovsgård  Peter Rønn Christensen (1905-2003), som var en af de store pionerer indenfor lokalhistorien i Hanherred. Ved den lejlighed lånte jeg mange af hans notater og senere – efter hans død – fik jeg af hans gode bekendte Lillian Larsen i Aalborg stillet resten af hans arkiv til rådighed. Heri havde han samlet 10 sider om gårdens historie. Heraf fremgår det at gården kan følges helt tilbage til 1561, hvor man finder den i en jordebog til Aalborghus. Den var da i selveje og beboet af Bodell Mogensøn. I 1585 træffer man Anders Thomsen i Guldbjerregaard som dommer til Hanherreds Ting (Dom af Hanherreds Ting 1585 angående Holmsøgård s. 6). Hans enke Johanne Andersdatter optræder i jordebogen 1604-12. Men fra 1613  var det Rasmus Mortensen, der var gift med deres datter Mette Andersdatter, som stod som ejer af gården. Han var desuden herredsfoged i Hanherred og optrådte ofte i de ældste tingbøger fra Hanherred, hvor gården også tit nævnes, som det ses her i et udsnit fra tingbogen fra 25. juli 1631:

Guldbierriggaard i Hanherreds tb 25 juli 1631 s 135a markUddrag af Hanherreds ting fra 1631, hvor gårdens navn optræder (markeret).

Herefter blev Rasmus Mortensen gift anden gang med Anne Pedersdatter og da han døde o. 1632 blev hun gift med Poul Christensen, der står i jordebogen som ejer og beboer af gården 1638-62, hvorefter han må være død, idet Anne Pedersdatter står som selvejer i Guldbjerregård i matriklen 1662 og 1664:Guldbjerggård matr 1664

Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard i 1664.

I  skattemandtallet fra 1672 ses Anne Pedersdatter i gården med sønnen Rasmus Poulsen og datteren Karen Poulsdatter:

Guldbjerregaard skattemandtal Gøttrup 1672

I 1688 er Rasmus Poulsen i gården:

Guldbjerggård matr 1688

Rasmus Poulsen i Guldbjerregaard i 1688-matriklen.

I Gøttrup kirkebog fra 1695 finder man ved Karen Poulsdatters død en levnedsbskrivelse over hende, hvor hun nævnes at være født i 1633 som datter af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard og Rasmus Poulsen må dermed også være søn af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard, idet han er født i 1639 og dermed må være opkaldt efter Anne Pedersdatters afdøde mand Rasmus Mortensen:

Guldbjerregaard død 1695 Karen PovelsdatterGøttrup kirkebog fra 1695 med nekrolog over Karen Povelsdatter i Guldbjerregaard.

I 1707 døde først Rasmus Poulsens hustru 78 år og samme år døde Rasmus Poulsen selv 68 år gammel begge  i Guldbierggaard:

Rasmus Poulsen død 1707 i Guldberiggaard)Gøttrup kirkebog 1707.

De næste 25 år er det lidt uvist, hvem der har boet i gården, men i 1734 er det løjtnant Mogens Bruun og hustru Mette Halch, der nævnes i Gøttrup kirkebog da deres datter Anne Kirstine døbes her (efter de to år før havde fået deres første søn døbt i Aarhus):

Løjtnant Bruns datter Anne Kirstine 1734

Blandt fadderne ses Christian Speitzer og hustru fra Aggersborggaard og præsten Johan Harmens fra Klim. Mogens Bruun og Mette Jensdatter Halch boede i og ejede Guldbjerre-gaard de næste 30 år og fik 6 børn døbt i Gøttrup kirke, men i 1762 døde Mogens Bruun, der nu var blevet kaptajn, og der holdtes et stort skifte, hvor man kan få et godt indblik i deres økonomiske situation. Den viste sig ikke at være særlig gunstig, for selv om se ejede flere fine ting, så havde de så meget gæld, at det oversteg værdien af indboet, så det hele måtte sættes på auktion og Mette Halch måtte fraflytte gården og hun døde ti år senere, som kirkebogen beretter, “i meget usle og fattige omstændigheder”:

Captain Bruns Enkefrue død 1772 opsl 112

Guldbjerggaard blev nu solgt og kom under Aggersborggård, i hvis jordebog men finder den 1767 beboet af fæsteren Christen Bruus – hartkornet var stadig 8 tdr 2 skp. 1 alb. (se under Pilgaard). Christen Nielsen Bruus, som hans fulde navn var, boede her til sin død i 1799 og blev efterfulgt af Jens Christian Christensen som fæster i gården. I 1810 købte han gården til selveje fra Aggersborggård, men han døde i 1815 kun 54 år gammel, hvorefter enken Inger Christensdatter året efter giftede sig med Christen Godiksen fra Vester Drøstrup. De boede her endnu i 1834, hvorfor gården kan ses på det ældste matrikelskort fra 1813:

Guldbjerggård nr 27 matr 1813Del af kort fra 1813, hvor gården ses lidt nordvest for kirken med nr. 27 og Chr. Godiksen som ejer.

Det samme sted kan ses på et fotografi fra 1907 af Gøttrup kirke:

Gøttrup kirke 1907Guldbjerregaard lå til højre i billedet og det lave stråtækte hus må være stuehuset fra gården.

I 1836 flyttede Christen Godiksen og Inger Christensdatter til Klim, hvor de købte Klim Søndergård. Her boede de i over 20 år og fik bygget en vindmølle til gården. Den næste ejer af Guldbjerregård var Geert Larsen, som kom fra Vust (se vielse i Vust i 1830), men fødtes i Hingelbjerg i Kollerup sogn i 1800. Han blev gårdens sidste ejer, idet han døde allerede i 1847. Hans enke Ane Marie Knudsdatter drev gården videre nogle få år med hjælp af sin ældste søn, hvorefter gården blev udstykket og nedlagt, så i dag er der ikke spor tilbage af den tidligere store selvejergård Guldbjerregaard.

Bundgaard

Matr. nr. 29

En forsvunden stor gård midt i Gøttrup, lige vest for Gøttrup kirke på hjørnet af Gøttrupvej og Gøttrup Rimmevej. Den kan ses på matrikelskortet fra 1813:

Matr nr 29 Gøttrup matr 1813a

og endnu på  et kort fra midt i 1800-tallet:

Bondgaard kort 1842-99

Bondgaard 5 sept 1631 HHtingbog

Bondgaard 30 sept 1630 HHtingbogSyn på Bundgård 11. juni 1632 Hanherreds tingbog:

Bondgaard syn 11 juni 1632 HHtingbog

Bondgaard matr 1664Matriklen 1664

Bondgaard matr 1688Matriklen 1688

Bongaard død 1697 Anne Ingvorsdatter

Gøttrup by i jordebog fra 1769 over Aggersborggårds bøndergods:

Bundgaard Gøttrup By Jordebog Aggersborggård 1769

 

Pilgaard

Matr. nr. 30                                                                                                                Gøttrupvej 278

Gården er opstået midt i 1700-tallet tilsyneladende ved, at en større gård i Gøttrup af eje-ren Aggersborggård Christen Speitzer er blevet sammenlagt med en mindre og dernæst delt op i to lige store gårde. Første gang man finder gården er i en jordebog for Aggers-borggård fra 1767:

Aggersborggaard jordebog 1767 uddragHer ses, at gården havde et hartkorn på 5 td. 1 fjk. 2½ alb. var beboet af min 3 gange tip-oldefar Peder Piilgaard og at stedet i 1688-matriklen havde nr. 43 med et beskedent hart-korn på 5 skp. 2 fjk. Dette sted hørte dengang under Ågård og var beboet af Jens Larsen Svenningsen. Min 3 gange tip oldefar kom fra Aggersborg Torup, hvor han boede i 1752, da min tip tip oldefar Christen Pedersen Pilgård blev født i 1752.

Pilgaard Gøttrup matr 1813aPilgaard på matrikelkort fra 1813.

PilegaardenPilgaard o. 1910.

I 1787 havde Christen Pilgård så overtaget fæstet på Pilgaard: ft 1787   Han var da blevet enkemand og boede på gården sammen med sin søn Peder –  min top-oldefar, der senere købte Grishauge i Klim – og datteren Johanne Marie, der i 1821 som 43-årig blev gift med den jævnaldrende avlskarl Anders Jensen i Øsløs Præstegård.

Pilegaarden 1Pilgaard o. 1915.

Her skrev præsten i Øsløs pastor Andreas Türck et smukt skudsmål om Anders Jensen: Anders Jensen og Johanne Marie Christensdatters vielse 1821Pastor Türck skriver blandt andet: 

Anders Jensen, som har tjent mig som Avlskarl her i Øsløs Præstegaard i fjorten aar – et sjældent Exempel paa Tienestefolk – fortjener af mig det rosværdigste Vidnesbyrd og Anbe-falelse. Sidst var han til Herrens Bord i Øsløs kirke ved paasketider dette aar. Og da han nu agter at indlade sig i Egteskab med Christen Pilgaards Datter i Giøttrup, hvortil hjertelig ønskes dem ald Naade, Lykke og Velsignelse.

Johanne Marie døde i 1847 og Anders Jensen i 1855, men inden havde de overdraget Pil-gård til hendes brorsøn Søren Christian Petersen Pilgaard, der i 1850 havde sin et år æl-dre søster Ane Johanne som husholderske, men i 1854 blev han gift med Mette Catrine Nielsdatter. Søren Christian Pilgaard døde i 1897 som 80-årig. Han var født i 1816 i Gris-hauge i Klim og var bror til min oldemor Mariane Petersdatter Pilgård. Hans kone Mette Catrine var død allerede i 1874 og hans søn Anders Peter Pilgaard havde overtaget går-den i 1882, men han døde også i 1897 blot 16 dage efter hans far kun 40 år gammel. En-ken Andrea Sørensen drev gården videre, med karlen  i gården Lars Christian Godiksen som bestyrer. Han blev i 1901 blevet gift med datteren Ane Kirstine, der blot var 18 år,  mens han var 35 år.

Lars Godiksen og Ane Pilgårds vielse 1901 Lars Godiksens og Ane Kirstine Pilgårds vielse  i 1901.

I 1903 solgte hun gården til Peder Sørensen og han solgte den sønnen til Hans Peter Pe-dersen. Han døde i 1920 og enken Gertrud Marie Pedersen drev gården  med hjælp af sin søn Peder Pedersen til i 1940, da han blev ejer af Pilgård. Han havde Pilgård til sin død i 1987 og er begravet på Gøttrup kirkegård:

Peder Pedersen Pilegaarden gravsten

Store Strand

Matr. nr. 48                                                                                                    Gøttrupstrandvej 82

Store Strand var i 1600-tallet en af de største gårde i sognet med over 10 tønder hartkorn. Den lå ret ensomt som en af de vestligste gårde i sognet ud mod de lave engarealer der lå ud mod vejlen, hvilket ses på videnskabernes selskabs kort fra 1790:

Vid kort1790Videnskabernes selskabs kort fra o. 1790 over Gøttrup. Her lå Store Strand til venstre i midten.

I 1664- matriklen var gården beboet af Laurids Nielsen og ejet af Henrik Rantzau til Aagaard og hartkornet 15 tdr. og 6 Skp.

Store Strand matr 1664Store Strand i matriklen fra 1664.
  gl.aagaard                                 Henrik Rantzau til Aagaard ejede Store Strand i 1664.

I Familie og Consumptionsskattemandtallet fra 1672 er gården beboet af Laurs Nielsens enke Karen Ifversdatter:Store Strand skattemandtal gøttrup 1672

 

I 1685 døde Karen Ifversdatter og i Gøttrup kirkebog kan man læse en lang omtale:

Gøttrup kkb 1685 død Store StrandGøttrup kirkebog med døde 1685. Karen Ifversdatter død i Store Strand.
Dend 1ste Martii begrafvet 
Karen Ifversdtr i Str. 
hun vare fød Ao 1616 i 
Bergen i Norve. Hun vare 
hjemme hos forældrene 6 
Aar – Siden hos Velb. Knud 
Gyld(enstjernes). Frue baade i Norve 
og her paa Aagaard 
25 Aar Kom saa i Ægte- 
skab med Laurs Nielsøn Ao 
42 og boede og lefde de 
sammen udi 26 Aar i Store 
Strand aulede 10 Børn 
4 Sønner og 6 Døttre Efter 
Mandens død lefde hun 17 
Aaar Døde omsider i Ænche- 
standen i hindis Alders 
69 Aar og nogle uger.
Store Strand matr 1688Store Strand i matriklen fra 1688.
OLYMPUS DIGITAL CAMERAIver Juel Høeg til Høgholm på Djursland ejede gården i 1688.
Store Strand matr 1813Uddrag af matrikelskort fra 1813 med Store Strand.
Storestrand o (2)Store Strand o 1915.

Nørre Bjerre

Nørre Bjerre matr 1664 (2)Nørre Bjerre i matriklen fra 1664

I skattemandtallet fra 1672 er Christen Levigsen i gården med sine 4 børn samt medfæs-teren Christen Laursen:

Nørrebjerre skattemandtal gøttrup 1672

I 1683 døde Christen Levigsøn i Nørre Bjerre næsten 67  år gammel:

Nørrebjerre 1683 Christen Levigsøn død

Dermed er det Christen Laursen som står som fæster i gården i matriklen fra 1688:

Nørre Bjerre matr 1688Nørre Bjerre i matriklen fra 1688

Gården var nu ejet af Gammel Vraa i Vendsyssel:

GlVrå       Gammel Vrå som ejede Nørre Bjerre sidst i 1600-tallet

Nr. Bjerre (2)Nørre Bjerregård

Haugaard

Haugaard matr 1664Haugaard i 1664 matriklen
aagaard
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Haugaard i 1664
Haugaard matr 1688Haugaard i 1688 matriklen
Haugaard (2)Haugaard o. 1915

Kirkensgård (Anneksgården)

Kirkensgaard matr 1664 Anneksgaarden i 1664 matriklen

Kirkensgaard matr 1688Anneksgaarden i 1688 matriklen

Kirkensgaard 2Kirkensgård o. 1950

Vester Mølle

Matrikel nr. 17                                                                                                                                            Gøttrupvej 62
Vestermølle matr 1664Vester Mølle i 1664 matriklen
Vestermølle matr 1688Vester Mølle i 1688 matriklen
Vestermølle 2 (2)Vester Mølle
Vestermølle 1 (2)Vester Mølle
Vestermølle 3Vester Mølle

Mejlhede

Meilhede matr 1664

Mejlhede i 1664 matriklen
Mejlhede 1 (2)Mejlhede o 1900.
Mejlhede 2Mejlhede o 1930

Drøstrupgård (Vester Drøstrup)

Drøstrup matr kortMatrikelskort o 1850
Drøstrup matr 1664Matrikel 1664
Drøstrup matr 1688Matrikel 1688
Fam Godiken Drøstrupgård Niels Peter Nielsen Godiksen og Else Kirstine Mouritsen og børn, Drøstrupgaard o. 1873-86.
Drøstrupgård 1920Drøstrupgård maleri 1920
V. Drøstrup o. 1920Vester Drøstrup o. 1920

Vester Bjerre

VesterbjerreVester Bjerre o 1915.
Vester Bjerre, s-hVester Bjerre o. 1970.

Korsbæk

Matr. nr. 21                                                                                                                                                 Gøttrupvej 216
KorsbækKorsbæk o. 1920.
Korsbæk matr 1813Korsbæk på matrikelskort fra 1813.

Stierslev

Stierslev 1

Stierslev 2

Gøttrup Søndergård

Søndergård matr 1813Gøttrup Søndergård på matrikelskort fra 1813.

Vestenbækken

Vesterbæk var tidligere 3 gårde og et par huse hvilket ses på kort fra 1842-99:

Kort 1842-99

Den ene gård var matrikel nr. 23 den senere Vestenbækken:

Matr. nr. 23                                                                                                                                                 Gøttrupvej 224

Gården Vestenbækken kan spores tilbage til 1600-tallet ved hjælp af Gøttrup kirkebog:

I 1701 døde enken Else Knudsdatter i Vesterbækken som 82 årig og hun angives da at være født i gården i december 1619 som datter af Knud Nielsen og Mette Pedersdatter. Hun var blevet gift med Jacob Jensen fra gården Lunde i Lerup sogn i 1651 og de havde levet sammen i 47 år og sammen fået 6 børn:

Vestenbækken død 1701 Else Knudsdatter

Ved Jacob Jensens begravelse i 1698 fortæller kirkebogen nogenlunde det samme:

Jacob Jensen død 1698aJacob Jensen død 1698b

Dette bekræftes af matriklerne fra 1664 og 1688, hvor man finder Jacob Jensen:

Vestenbækken matr 1664 Gøttrup

Vestenbækken matr 1688 Gøttrup

Derefter flyttede nye fæstere ind på gården, nemlig Anders Jensen Olufsen Grishauge, som var født o. 1674 i gården Grishauge i Klim (se under Grishauge-slægten), der i december 1703 blev gift med Kirsten Pedersdatter fra Vester Drøstrup:

Vesten Bækken 1703 Anders Jensen Griishauge gift med Kirsten Pedersdatter

og året efter blev deres søn Peder født i Vesten Bækken:

Vesten Bækken 1704 Anders Olesen Griishauge

Vestenbækken 1

Vestenbækken 2

Umiddelbart øst herfor lå matrikel nr. 22, som senere blev nedlagt. men endnu kunne ses  på kortet fra 1928-40:

Vestenbækgaard kort 1928-40

Matr. nr. 22

Denne nu forsvundne gård lå lige nord for den nuværende gård Vestenbækken og kan følges tilbage til matriklen fra 1664:

Vesterbækken matr 22 1664

Her var den ejet af Henrich Rantzau til Ågård med Peder Nielsen som fæster med en landgilde på lidt over 9 tdr. hartkorn og desuden svarede den 6 tdr. byg til Kettrup kirke. I 1688 var Peder Nielsen stadig fæster, men ejeren var nu Iver (Juel) Høeg til Høgholm på Djursland:Vesterbækken matr 22 1688

Ved hjælp af Gøttrup kirkebog kan man dog se lidt længere tilbage i tiden: Da Johanne Pedersdatter Bojers døde i 1697 kan man her læse, at hun var født 1652 i Vestenbækken som datter af Peder Nielsen Bojfoged og Maren Jensdatter:Vestenbækken død 1697 Johanne Pedersdatter Bæjerst

og da hendes mor Maren Jensdatter Bojers døde året efter 80 år gammel kan man læse, at hun i 1641 var blevet gift med Peder Nielsen Bojer og levet med ham i 43 år og at de havde fået 7 børn:

Vestenbækken død 1698 Maren Jensdatter Bojers

Matr. nr. 24

Denne lille nu forsvundne gård lå lige sydvest for den nuværende gård Vestenbækken og kan ses på ovenstående kort fra 1842-99.

Anders Hedegaards gård i Gøttrup (2)Gøttrups missionsfolk samlet o. 1900 hos Anders Hedegård.
Matr nr 24Gården på matrikelskort fra 1813.

Gøttrup Østergård

Matr. nr. 25(y)                                                                                                                                     Gøttrupengevej 50

Gården er – som en af de få gårde i Gøttrup – blevet udflyttet i slutningen af 1800-tallet, nemlig fra sin oprindelige placering lidt nordvest for Gøttrup kirke op til sin nuværende placering på Gøttrup Mark. Samtidig fik den så sit navn Gøttrup Østergård.

Man finder den først i matriklen fra 1664, hvor fæsteren hed Lauridts Smed og ejeren var Henrich Rantzau til Ågård, men den hørte også under Kollerup kirke og havde et samlet hartkorn på over 11 1/2 tønde:Vesterbækken matr 1664

Man genfinder den i matriklen fra 1688, hvor den hørte stadig under Kollerup kirke og Ågård nu ved Helle Gyldenstjerne. Fæsteren var nu Christen Nielsen Krag og det ny hartkorn på 7 tdr. 7 skp. 2 fjk. 1 alb. :Vesterbækken matr 1688

Østergård 1954 matr nr 25yLuftfoto af Gøttrup Østergård i 1954.

 

Gøttrup Nørgård

Gøttrup Nørgård fæste Kølbygård 1695Fæstebrev for Christen Pind på Gøttrup Nørgård fra Kølbygård fra 1695.
KjølbygaardKølbygaard som ejede Gøttrup Nørgaard i 1700-tallet.
Nørgård matr 1813Gøttrup Nørgård på matrikelskort fra 1813.

Gøttrup by matr. nr. 8

Gøttrup by matrikel nr. 8 er en gammel nu forsvundet gård i Gøttrup by, som lå lidt syd for Gøttrup kirke. Den kan følges helt tilbage til matriklen i 1664:

nr 8 matr 1664Matr. nr. 8 i 1664 matriklen.

Gården havde et hartkorn på godt 8 1/2 td. og da bebeboet af fæstebonden Christen Tjen-lav, der stammede fra gården Tjenlav, som ligger i skellet mellem Klim og Gøttrup sogne og skiftevis er regnet til Klim og Gøttrup, og var ejet af Henrik Rantzau til Ågård, under hvilken den forblev de følgende  næsten 150 år.

nr 8 matr 1688Matr. nr. 8 i 1688 matriklen.

I 1688 var det sønnen Niels Christensen Tjenlav, som havde overtaget fæstet på gården, men Lillian Larsen har gjort mig opmærksom på, at han flyttede til Bejstrup og blev gift med Laurs Mortensens enke Inger Andersdatter og døde i Bejstrup 1732. Herefter blev gården i Gøttrup regnet som en ødegård, hvilket fremgår af et fæstebrev fra Ågård på gården fra 1749:

Fæste gård i Gøttrup hk 7400 i 1749 Ågård uddragFæstebrev fra 1749.

Fæstebrevet indleder:  “Laurs Skipper Hvid til Aagaard kiendes og hermed vitterliggiør at have stæd og fæst som og hermed stæder og fæster til Mads Terkelsen i Giøttrup en Gaard i Giøttrup Bye, som i nogen aar haver været Øde og nu af nye er opbygt og besadt Anslagen i Nye Matriculs hartkorn for 7 tdr. 4 skp og Jens Pedersen sidst har beboet, hvilken Gaard med sin fuldkommen Aufl og hand ved Martinii 1745 antog og dend siden beboet og brugt haver ligesom hand den og fremdeles i fæste skal bruge og beholde.”         I 1776 blev gården overtaget af hans søn Terkild Madsen:

Fæste gård i Gøttrup hk 7400 i 1776 Ågård uddragFæstebrev fra 1776.

Han overlod år 1800 fæstet på gården til Jacob Jensen fra Aggersborg:

Fæstebrev i Gøttrup hk 7400 i 1800 Ågård uddragFæstebrev fra 1800.

Men i 1831 døde han, hvorefter enken den 69-årige Karen Nielsdatter året efter giftede sig med den 33 år yngre Mads Knudsen:

Vielse 1832 Mads Knudsen og enken Karen NielsdatterViede 1832 Gøttrup.

I 1843 blev gården så fæstet for sidste gang, da Søren Pedersen fæstede gården. I 1845 købte han nemlig gården til selveje. I 1878 købtes gården af Hans Peder Nielsen og i 1914 solgte han den til Søren Chr. Hansen, der blev gårdens sidste ejer, idet han døde i 1925, hvorefter gården blev solgt til udstykning og nedlagt.

Matr nr 8 tv Gøttrup o 1900Gøttrup set fra syd o. 1905. Matrikel nr. 8 er blandt gårdene til venstre og til højre ses Gøttrup kirke.

 

Spørgsmål og kommentarer fra læsere: Hvis nogle læsere enten skulle have kommentarer eller spørgsmål er man fremover velkommen til i denne blog at komme med sådanne. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare eller kommentere sådanne.

Peter Grishauge (petergrishauge(@)gmail.com)

 

 

 

Reklamer
Udgivet i Gøttrup | Skriv en kommentar

Nye udgaver

Af forskellige grunde har jeg besluttet at lave nye udgaver af flere af mine bøger:

1. Efter opfordringer og bidrag fra læsere: I min bog Gårde og huse i Hjortdal sogn er der tilføjet endnu et hus nemlig matrikel nr. 2 på opfordring fra en læser, hvis oldeforældre boede i huset og som kunne bidrage med oplysninger og billeder hertil:

Matr nr 2Matrikel nr. 2  i 1958.

Desuden er beskrivelsen af matrikel nr. 22 på Heden i Hjortdal blevet væsentlig udvidet med nye oplysninger og billeder fra en læser på Sjælland, som er født på stedet i 1940:

Mart nr 22 Hjortdal o 1910Matrikel nr. 22  o. 1910.

2. Nye billeder: I samme bog har fået jeg adgang til en række luftfotografier taget af firmaet Aalborg Luftfoto, som tog en række billeder over Hjortdal sogn i 1950-erne og disse er nu tilføjet bogen:

Præstbjerg 1958
Præstbjerg i 1958
Fasmeli 1958
Fasmeli 1958

3. Udvidede historier: Fra tid til anden har jeg syslet med at skrive videre på flere af gårdhistorierne undertiden med flere nye billeder og disse er nu tilføjet. Især i Gårde i Klim sogn er dette tilfældet, hvor sidetallet er blevet forøget med over 60% – bl. a. disse tilføjelser:

Matr. nr. 8                                          Klim Nørgård – mit barndomshjem                                    Sandvejen 30

Søren Mortensen døde 1669 i Nørgård. Inden da havde Nørgård kortvarigt haft en adelig beboer, nemlig den adelige frue Idde Krabbe af adelslægten Krabbe til Damsgaard, en tidligere hovedgård i Ferring sogn, ca. 10 km vest for Lemvig. Hun var nemlig i 1659 blevet gift med en bondesøn Ender Svendsen fra Klim Vestergård. I Hannæs tingbog fra 1666 kan man læse om, hvorledes Idde Krabbes slægtninge stævnede hende og hendes mand til tinget tinget for uden slægtens samtykke at have ”taget skyld og landgilde” af noget gods, som hun havde arvet. De boede dog kun i Nørgård i få år, hvorefter de flyttede til Trustrup i Kettrup sogn. Her døde Idde Krabbe 55 år gammel i 1686.

Idde Krabbe

 Idde Krabbes dødsindførsel i Kettrup kirkebog 1686:
Onsdagen d. 7 Julii fr. Idde   Krabbe i Trustrup begraven, fød  i Damsgrd i Harsyssel Anno 1631,  patr. Velb. Otthe Krabbe,  matr. fr. Birgitte Krag. Var engang gift, vel-signet med 7 børn, 3 sønner, 4 døtre. Ægteskabs Aar  27. Døde Løverdagen d. 26. Juni i dagningen. 55 Aar gl. 
Til højre Krabbe-slægtens adelsvåben.

Skovensgård en forsvundet gård i Klim by

Skovensgård var en stor, nu forsvundet gård, som lå omtrent midt i Klim by. Den kan via skattemandtal føres tilbage til 1610, hvor den var beboet af Anders Christensen Kæmpe. Han nævnes endnu i Hannæs birks tingbog august 1631, da en episode ved Klim kirke omtales. Her skulle Thomas Isachsen i Klim have kaldt Anders Christensen Kæmpe for ”En Eeder og en Estel” (en fornærmelse dengang…).

Skovensgård Hannæs tb 1631
Hannæs tb 1631 med Anders Kæmpe og Thomas Isachsens skænderi.

På det tidspunkt var sønnen Anders Andersen Kæmpe blevet medfæster af gården og ejer af Skovensgård var Vibeke Bild til Thaarupgaard ved Skive.

Thaarupgaard

Thaarupgaard ved Skive der ejede Skovensgaard i 1630′ erne

Gården var i 1675 ejet af Jørgen Pallesen Obel. der indtil 1680 var forpagter på  gården Øland i Thy og Skovensgård var ejet af en søn Anders Andersen Kæmpe.

Øland i Thy
Øland i Thy

Skovensgård Hannæs tb 1675

                    Hannæs tb 1675 med anklage af  Anders Andersens Kæmpes sønner Christen og                     Anders Andersen Kæmpe, for at de havde drevet ulovlig skudehandel på Norge.
                      Skovensgård matr kort 1812                        Matrikelkort 1812 med Skovensgård som nr. 14 midt i billedet.
                        Skovensgård belligenhed i Klim                                            Kaspar Skovsteds gård i 1950. Bag gården ses Nordre forsamlingshus. Her lå før                               Skovensgård bag Kaspar Skovsteds gård, hvor senere Thistedvej kom til at gå.
Matr. nr. 19                                                        Klim Østergård                                                          Gl. Landevej 23
                   Dalum kloster 1                  Dalum kloster ved Odense, som gården hørte under 1664-80.
                    Hannæs tb 1635                       Hannæs tb fra 11-4-1635, da Thomas Speger førte sag om at stå yderst i kirkestolen.
                 Vesløsgård 1837               Vesløsgård som ejede Klim Østergård i 1700-tallet. Maleri af Rasmus Kruse fra 1837.
                         Klim Østergård                                     Klim Østergård.
                     Østergård matr 1812                       Uddrag af matrikelskortet fra 1812, hvor Østergård ses østligst i byen (ved pilen).
Matr. nr. 4                                                        Klim Præstegård                                                             Kirkegade 3
Peder Madsen, der var præst i Klim 1599-1636, skrev i 1625 i sin præsteindberetning blandt andet: Haffuer jeg 13 børn, aff huilcke jeg holder de 4 til bogen, huilckett icke kand schee uden stor bekostning i denne haarde tid.
                      Klim kirke indre                             Det indre af Klim kirke o. 1910-20.
Hans svigersøn Anders Andersen Vadum lavede under svenskekrigen i 1660 en præsteindberetning til Aalborg stift og her skrev han:
                              Klim Præstegård                                       Den gamle Klim Præstegård.
Anlangende en del udgift og besværlige tilstand i denne fejdes tid: 1. oktober 1657, der de Svenske kom vesten ind ved Harboøre og igjennem Thy og herigjennem mine sogner og dette herred og ned til Vendsyssel og Aalborg, er jeg nogle gange overfaldet af plynder-patier, saa at, foruden hvis penge, jeg haver givet nogle af dennem, er mit hus ganske udplyndret, alle døre, skriner og skabe opladt og opslaget og borttaget baade penge, noget sølv, end ogsaa kirkens kalk, som jeg havde i forvaring, item klæder og andet, saa jeg ogsaa maatte miste nogen klæder af kroppen. Hvad idelig besværing og bekostning jeg siden, saa længe de var landet mægtige, haver haft af de rejsende frem og tilbage, nat og dag, paa denne alfare vej (foruden adskillige diskretionspenge), er enhver her paa egnen noksom bevidst.
                        Klim Præstegård matr 1812                        Udsnit af matrikelskortet fra 1812, hvor præstegården ses lige øst for kirken.
                                        SetHeight750-1227klim                                                       Gravsten over Peder Madsen (1599-1636) og Anders Andersen Vadum (1636-67)                                                            Klim kirke0005Klim kirke
Matr. nr. 31                                                   Jens N. Jensens gård                                      Thistedvej 359
En historie fra Christian IV´s tid

Vi møder Thomas Isachsen i den første tingbog fra 1631. Det var på Christian IV´s tid.  Meget gik godt for Christian IV, men nederlagene stod også i kø, både personligt og på statsplan. Især da han under Trediveårskrigen (1618-1648) forsøgte sig som protestantisk feltherre i kamp mod katolikker på de tyske slagmarker. Målet var at gribe ind i Europas storpolitik og befæste Danmarks position som stormagt. Men da de 20.000 mand, Christian IV stod i spidsen for ved slaget ved Lutter am Barenberg den 17. august 1626 blev knust af den katolske general Tillys kanoner, så kongen måtte flygte i spidsen for kun 80 ryttere, måtte stormagtsdrømmene opgives. Slaget banede vejen for, at den tyske feltherre Wallenstein besatte Jylland, og det er i det hele taget siden blevet set som det vendepunkt i danmarkshistorien, hvor al modgangen begyndte.

              Lutter am Barenberg 1626

          Stik med skildring af slaget ved Lutter am Barenberg ved Harzen 1626.
Klim kirke
Klim kirke
Hannæs tb 1632
Hannæs tingbog 1632
At de saa och hørde her i dag for tings dom stande, Jens Christensen i Klimb, Peder Roed ibidem, di voed med helgens Ed och opragte fingre, At udi fjendernes tiid bleff kalken som var giort aff sølff, udtagen aff Klim kirke, och bleff udlagt for nogle aff Klim sognemend i skat och da bleff udlagt aff for nogle aff aff forne kalck for forne Thomas Isachsen udi hans Schattt saa møged som 33 Slette-daler och var forne Thomas Isachsen den thid draged fra hans gaard, mens hans hustru saa det samme skede i forne gaard, der forne kalch bleff udlaget. 
Thomas Isachsen i Klimb
At di saa och hørde att forne Thomas Isachsen stod her i dag for tings domb och med sin højeste eed benegted, at hand aldrig bad nogen udligge aff kalchen for ham i schatt eller begierede at nogen skulle udligge aff dem for hannem.

Søndergård

Matr. nr. 22                                                                                                                                                        Oddevej 67

Gården var i middelalderen en selvejergård, men kom i 1500-tallet under Ålborghus lén. I 1600-tallet boede her slægten Roed. Både Peder Nielsen Roed og sønnen Christen Pedersen Roed tjente som lokale fogeder og budbringere for Ålborghus slot og desuden fungerede de ofte som birkedommere ved Hannæs ting. Hvervet som lokal foged kunne godt give en del problemer, når de upopulære skatte- og tiendeafgifter blev oplæst på Klim kirkegård. Hannæs birks tingbog fra 1631 giver en meget levende beskrivelse af et sådant optrin (her gengivet delvis i moderne retskrivning):

Hannæs tb 1631 s 72b+73aHannæs tingbog side 72b+73a.

”Poul Holst i Søndergård, kongl Maj.´s delefoged til Ålborg slot,  på hans husbonds tjener Peder Roed i Klim hans vegne: At de så og hørte her i dag for tings dom stande Laurs Christensen i Vestergård i Klim, Ender Christensen i Imer, Laurs Christensen Nør ibidem, Christen Nielsen, Jens Christensen og Niels Sørensen ibidem, de voed med oprakte fingre og ed, at de søndagen den 20. Marts sidst forleden, da var de nærværende her på Klim kirkegård efter prædiken og gudstjenesten da var endt i forne Klim kirke. Og der hørte og så de at Peder Roed i Klim lod oplæse en seddel og efter samme seddel var udlæst, da sagde Thomas Isaksen i Klim at han ville tørre hans røv med samme seddel, og sagde til forne Peder Roed, at han ville sætte forne Peder Roeds næse i hans røv for den var blå på enden, at den kunne blive sort, med megen mere banden og skænden og ukvemsord og truede og undsagde forne Peder Roed.”

Disse bramfri udtalelser var alvorlige trusler mod lensmandens repræsentant og måtte derfor påtales ved tinget. Thomas Isaksen prøvede dog også at vige udenom, ved at hævde han havde udtalt sig i ærgrelse over de plyndringer han havde været udsat for af ryttere og soldater under den nyligt afsluttede Kejserkrig. I 1644-45 var Danmark igen i krig, denne gang mod svenskerne i den såkaldte Torstensonfejde, navngivet efter den svenske general Torstenson, som med sine tropper besatte hele Jylland. De hærgede og plyndrede også i Klim og blandt andet Søndergård blev brændt af. Den blev dog genopbygget og i 1688 beskrives den som ”en apart bolig liggendes vesten for Klim by, som beboes af Niels Christensens enke Johanne Nielsdatter.” Gården var omkring 1660 blevet udlagt til Mads Sørensen i Nørholm – sikkert som pant for penge han havde lånt kronen. Hans datter Mette Madsdatter, enke efter Anders Jensen i V. Thorup, købte gården til fuld ejendom i 1716. I 1743 fremgår det dog ved skiftet efter Anders Svendsen Fårbæk, at den var i hans eje. I 1754 blev gården så købt af Godik Larsen  i Thorup Holme, svoger til fæsteren i Søndergård Mikkel Nielsen Søndergård og hans bror Jørgen som efterfulgte ham. Få år derefter må gården været kommet i selveje. I 1847 byggede Søndergårds ejer Christen Godiksen en  hollandsk mølle ved siden af gården, som led i  en større strid med Christen Olesen i Klimgården, der året før havde opført en lignende mølle i den nordlige bydel tæt ved to gamle stubmøller, som var ejet af Christen Godiksen. Møllen ved Søndergård stod dog kun til 1850 og i slutningen af århundredet blev også gården taget ned og flyttet ud til sin nuværende placering. Indtil da havde gården ligget omtrent hvor nu Klim Valgmenighedskirke ligger.

Matr. nr. 38                                    Vester Oddegård                                             Oddevej 150

Slaget i Klim Odde i 1669

Slaget i Klim Odde i 1669.

Gl. Oddegård en forsvundet herregård i Klim Odde

Maria HøegOddegaard adelsvåben
Adelsvåben for Maria Høeg, Claus Herlof Pors og Dorthe Kaas til Gl. Oddegård sidst i 1600-tallet.

I 1689 angives beboeren at være en mand ved navn Søren Michelsen, men 2 år senere var beboerne igen adelige, nemlig da ritmester Claus Herluf Pors flyttede ind på Oddegård. Han havde tidligere sammen hustruen Dorte Enevoldsdatter Kaas boet på Ullerupgård i Thy, som var hans fødehjem, men de måtte flytte på grund af økonomiske problemer. I første omgang flyttede Claus Herluf Pors til en gård i Langvad på Hannæs og senere til Oddegård. Hillerslev herreds tingbog giver mange eksempler på, hvor galt det stod til med økonomien på Ullerupgård. Således angives i 1686 at Claus Herluf Pors skylder skat for 1685 og 1.7.1686, både penge og kornskatter., samt at han “har for 2 år siden skulle have forladt Ullerupgård”. Han var desuden i 1681 i Hundstrup i Thy blevet udlagt som barnefader af en fremmed kvinde, Bente Hansdatter Til barnefar udlagde hun ved Hillerslev herreds ting Claus Herluf Pors på Ullerupgård. Vidner her berettede, at Claus Herluf Pors kom og hentede kvinden på sin egen vogn og førte hende bort, andre vidner, at de har været i Anders Pedersens hus i Hov, og der fandt et levende pigebarn, som kvinden berettede, var overladt hende til opfostring af Claus Herluf Pors, som lovede at betale hende. Parret stævnes for lejermål. Vidner berettede desuden, at de har været på Ullerupgård for at opsøge kvinden, hvor de fandt hende i fruens sengekammer, hvor hun lå i barselsseng, og man bad hende følge med, hvorover Claus Herluf Pors blev vred og med mange trusselsord sagde, de skulle blive lade hende blive på gården. Når han ingen ægtebørn kunne avle og nu skulle forfølges med proces, så ville han så længe han havde styrke, gøre så mange horeunger, som han flest kunne, på de smukkeste piger, han kunne overkomme. Han gav mange ubeskedne ord, både til amtmandens fuldmægtig, amtsskriverens fuldmægtig, ja til amtmanden selv, “som han ikke forskånede for sådanne ord, som her forbigås, for høfligheds skyld”. Claus Herluf Pors stævnede desuden i 1683 af præsten i Sennels hr. Anders Pallesen. Sagen drejede sig dels om hvorfor præsten ikke fra prædikestolen kunne gøre prædiken for ham.  Hr. Anders skulle have sagt til en af hans ”damseller”, at han havde en offentlig hore i sit hus, hvor mange lønlige. vidste han ikke, men han vidste, at der var et par, ”hvis ros ikke er smuk”, og ”han ville beskæmme den hore, som ikke bluedes ved at bære et ægte barn til Herrens alter”. Ellers begærer hr. Anders, at Claus Herluf Pors skulle afskedige denne sin omtalte konkubine. Præsten fører vidne på, at Claus Herluf Pors og hans karle under gudstjenesten gik op i koret med et af hans børns lig, og at Claus Herluf Pors sagde, at præsten på prædikestolen sagde, at hans kone gik i kirken som en skøge, Claus Herluf Pors havde desuden skrevet en ”missive til biskoppen” og klaget over, hvad præsten havde sagt om hans kone, og over at han havde lovet at påføre Claus Herluf Pors og hans kone skam og vanære. På baggrund af ovenstående er det nok tvivlsomt om hustruen Dorthe Kaas er flyttet med ham til Han herred. Få år efter han var kommet til Oddegård døde Claus Herluf Pors. Sidste gang vi hører om ham er i 1691, hvor han nævnes i Han herreds tingbog da han beskyldes for at have skudt i Anders Nielsen Kiibs gård i Klim. Hans enke var i 1699 gift med Jørgen Christensen Lægaard i Hals.

Hans søn Claus Enevold Pors, som var født i 1683 på Ullerupgård og var den sidste mand af slægten Pors, blev for øvrigt i 1728 udnævnt til guvernør i Grønland. Han stod for anlægget af kolonien Godthåb og lod det stenhus, der endnu står, bygge under store anstrengelser på grund af vejrliget. Pors prøvede også at nå Østerbygden over indlandsisen, men måtte opgive. I 1731 blev han imidlertid hjemkaldt efter flere skandaløse forhold. I 1742 blev han udnævnt til kommandant på Korsør fæstning, hvilket embede han bestred indtil sin død. Han er beskrevet i  romanen ”Rød mand/Sort mand” af Kim Leine  fra 2018.

Omkring år 1700 blev Oddegårds bygninger ifølge Han Herreds tingbog ”fra tid til anden nedtaget og opsat andetsteds”. Den adelige sædegård Oddegård i Klim Odde blev således nedbrudt før år 1700 og i Han herreds tingbog fra 1705 nævnes ”Siden Fruens gård i Odde blev øde ungefær 18 år siden.”

Siden blev gården nævnt som værende øde og jorden brugt som eng først af Aggersborggård:

Odde Engen til Aggersborggaard i 1812Udsnit af matrikelskort fra 1812 over Klim Odde med Nr. 41 Odde Engen til Aggersborggaard.

Siden i 1811  da P. L. Kærulf til Vesløsgård købte disse arealer, som ved matrikuleringen i 1844 fik nr. 41. Omkring 1870 blev så den nuværende ”Enggård” i Klim Odde oprettet på størsteparten af den gamle Oddegårds jorder. Bygningerne til den gamle Oddegård lå efter alt at dømme vest for Oddevej lige overfor den nuværende Enggård og lidt nord for det husmandssted Anders Sørensen Christensen i 1911 oprettede af jord fra Enggården (Oddevej 216). Her har ejeren af dette husmandssted flere gange ved gravning i forrige århundrede stødt på fundamenter og murbrokker. Enggården og Oddevej 216 er nu lagt sammen og kun sidstnævnte er nu beboet,

 

Gårde og Huse i Vust sogn er forøget med 30% – bl. a.

Bliksted en herregård som forsvandt under sandflugten

Navl & BendixenKrapperup 1568

Våben for Navl & Bendixen til Bliksted                    Krapperup i Skåne der ejede Bliksted 1568

Bliksted matr 1664

Bliksted i matriklen fra 1664. Niels Lauridsen er her fæster og Bendix Hartvigsen ejer
Skøde på Bliksted 1718
Skøde på Bliksted fra 1718.

Indledningen på skødet lyder således i moderne retskrivning:

Jeg underskrevne Chresten Chrestensen Blegsted, boendes udi Blegsted, udi Vust sogn, kendes og hermed for alle vitterliggør at jeg af fri vilje og vel  rådenes, har solgt, skødet og afhændet, så som jeg også hermed sælger, skøder og afhænder, fra mig og mine arvinger, fuldkommen, til velagtede og velfornemme Peder Clemendsen, boendes udi Vester Torup Klitte, og hans arvinger, min iboende bolig, Blegsted kaldet, anslagen  udi i ny Matrikel for hartkorn 1 t.  2  skp.  3  fj., som min  salig fader Chresten Chrestensen, har sig for rum tid siden tilforhandlet, af salig Dorte Navls, og nu mig arveligen efter min salig moders død og afgang er tilfalden, men som jeg tid efter anden, er bleven forbemelte Peder Clemendsen, en summa penge skyldig.

Jomfrugården, opkaldt efter Idde Daa, der blev figur i et eventyr

Jomfrugården kortIdde Daae
                          Matr. kort 1795 med Jomfrugården i Vust.                                Tegning til H.C. Andersen-eventyret ”Vinden for-                                                                                                                                                              tæller om Valdemar Daa og hans døtre”  fra 1858.                                                                                                                                           der viser Valdemar Daa og døtrene forlade Borreby.

I Gårde i V. Thorup sogn er sidetallet forøget med 10% :

Holmegård

Holmegård 1915

Holmegård 1915

Melgård

Matr. nr. 16                                                                                                              Toftholmvej 28

Den først kendte beboer af gården var Palle Nielsen (Griis). Han var sønnesøn af lava-delsmanden Palle Griis til Slettegård. Der vides ikke meget om ham og faderen Niels Pallesen Griis, som også boede i V. Thorup, men de optræder sammen i en sag i Viborg Landstings dombog fra 1608, hvor nogle mænd skyldte Niels Griis penge, så tilsyneladende har han været en rimelig holden mand. Sønnen Palle Nielsen (Griis) har muligvis også været det, men under “Kejserkrigen” 1628-30 mistede han alt. Hannæs tingbog fra 1631 beretter herom:Hannæs tb 1631 s 21b Palle Nielsen i V Thorup“At det er fuldt vitterligt i Guds Sandhed, at forne Palli Nielsen blef i fiendernes Tiide, aff Soldaterne jaged slet fra hans hus og hans gaard og alle hans gaards bygninger blev af fjenden alle sammen nedbrudt, øde og afbrendt, undtagen en liden stykke af enden af en stald, Och bleff Saa gandsche for Armett Siden fienderne kom her i Landet”

Hans efterkommere i gården kom dog til velstand igen – blandt andet i kraft af skude-handlen på Norge, som tingbogen i 1675 omtaler hans dattersøn Palle Christoffersen som deltager i.

Rögle 1Rögle i Skåne , som ejede Melgård i 1630´erne.

4. Nye oplysninger og opdateringer: Det sker, at der er dukket nye oplysninger og billeder op som f. eks. i Håndværkere, handlende og fiskere i Klim sogn, hvor jeg tilfældigt fik kontakt med en brorsøn til manufakturhandler A. C. Christensen – kaldet AC – og han kunne bidrage med en række nye billeder og oplysninger. Desuden har jeg tilføjet opdateringer, som fx at byens sidste købmandsforretning nu er nedlagt:

A C's forretning aA C Christensen i forretningen

       AC´s butik på Oddevej i Klim.                                               AC  i butikken.

Ny bog på vej – Gårde i Gøttrup sogn:

Jeg har gennem nogle år arbejdet med Gøttrup sogn og indsamlet billeder og oplysninger om gårdene her. Jeg vil løbende komme med billeder og historier om gårde i Gøttrup sogn på dette sted. Hvis man har supplerende oplysninger og billeder hertil, er man meget velkommen til at bidrage hermed.

Efterlysning

Jeg har et ret omfattende billedmateriale af gårde i Gøttrup, men der er dog stadig en del gårde, som jeg mangler billeder af og her vil jeg være meget taknemlig for at modtage så-danne – enten i form af en mail med oplysninger om hvor disse billeder evt. findes eller hvis man ligger inde med et foto af en gård og kan indscanne det og sende det til mig. Her vil jeg til en start efterlyse billeder af nogle store gårde i Gøttrup, som i starten af 1900-tallet blev udstykket og nedlagt:

Gøttrup Nørgård         Koldborg        Gøttrup Søndergård      Øster Bjerre

men som nævnt vil jeg være glad for alle billeder eller oplysninger om sådanne. Skriv til mig på petergrishauge(@)gmail.com

Guldbjerregaard

Matrikel nr. 17

Guldbjerregaard var en gammel nu forsvundet stor selvejergård, som lå midt i Gøttrup lidt nordvest for Gøttrup kirke. Jeg har kendt til gårdens eksistens i mange år, men for 25-30 år siden mødte jeg en aften i Skovsgård  Peter Rønn Christensen (1905-2003), som var en af de store pionerer indenfor lokalhistorien i Hanherred. Ved den lejlighed lånte jeg mange af hans notater og senere – efter hans død – fik jeg af hans gode bekendte Lillian Larsen i Aalborg stillet resten af hans arkiv til rådighed. Heri havde han samlet 10 sider om gårdens historie. Heraf fremgår det at gården kan følges helt tilbage til 1561, hvor man finder den i en jordebog til Aalborghus. Den var da i selveje og beboet af Bodell Mogensøn. I 1585 træffer man Anders Thomsen i Guldbjerregaard som dommer til Hanherreds Ting (Dom af Hanherreds Ting 1585 angående Holmsøgård s. 6). Hans enke Johanne Andersdatter optræder i jordebogen 1604-12. Men fra 1613  var det Rasmus Mortensen, der var gift med deres datter Mette Andersdatter, som stod som ejer af gården. Han var desuden herredsfoged i Hanherred og optrådte ofte i de ældste tingbøger fra Hanherred, hvor gården også tit nævnes, som det ses her i et udsnit fra tingbogen fra 25. juli 1631:

Guldbierriggaard i Hanherreds tb 25 juli 1631 s 135a markUddrag af Hanherreds ting fra 1631, hvor gårdens navn optræder (markeret).

Herefter blev Rasmus Mortensen gift anden gang med Anne Pedersdatter og da han døde o. 1632 blev hun gift med Poul Christensen, der står i jordebogen som ejer og beboer af gården 1638-62, hvorefter han må være død, idet Anne Pedersdatter står som selvejer i Guldbjerregård i matriklen 1662 og 1664:

Guldbjerggård matr 1664

Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard i 1664.

I  skattemandtallet fra 1672 ses Anne Pedersdatter i gården sammen med sønnen Ras-mus Poulsen og datteren Karen Poulsdatter:

Guldbjerregaard skattemandtal Gøttrup 1672

I 1688 er Rasmus Poulsen i gården:

Guldbjerggård matr 1688

Rasmus Poulsen i Guldbjerregaard i 1688-matriklen.

I Gøttrup kirkebog fra 1695 finder man ved Karen Poulsdatters død en levnedsbskrivelse over hende, hvor hun nævnes at være født i 1633 som datter af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard og Rasmus Poulsen må dermed også være søn af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard, idet han er født i 1639 og dermed må være opkaldt efter Anne Pedersdatters afdøde mand Rasmus Mortensen:

Guldbjerregaard død 1695 Karen PovelsdatterGøttrup kirkebog fra 1695 med nekrolog over Karen Povelsdatter i Guldbjerregaard.

I 1707 døde først Rasmus Poulsens hustru 78 år og dernæst døde Rasmus Poulsen selv 68 år gammel begge  i Guldbierggaard:

Rasmus Poulsen død 1707 i Guldberiggaard)Gøttrup kirkebog 1707.

De næste 25 år er det lidt uvist, hvem der har boet i gården, men i 1734 er det løjtnant Mogens Bruun og hustru Mette Halch, der nævnes i Gøttrup kirkebog da deres datter Anne Kirstine døbes her (efter de to år før havde fået deres første søn døbt i Aarhus):

Løjtnant Bruns datter Anne Kirstine 1734

Blandt fadderne ses Christian Speitzer og hustru fra Aggersborggaard og præsten Johan Harmens fra Klim. Mogens Bruun og Mette Jensdatter Halch boede i og ejede Guldbjerre-gaard de næste 30 år og fik 6 børn døbt i Gøttrup kirke, men i 1762 døde Mogens Bruun, der nu var blevet kaptajn, og der holdtes et stort skifte, hvor man kan få et godt indblik i deres økonomiske situation. Den viste sig ikke at være særlig gunstig, for selv om se ejede flere fine ting, så havde de så meget gæld, at det oversteg værdien af indboet, så det hele måtte sættes på auktion og Mette Halch måtte fraflytte gården og hun døde ti år senere, som kirkebogen beretter, “i meget usle og fattige omstændigheder”:

Captain Bruns Enkefrue død 1772 opsl 112

Guldbjerggaard blev nu solgt og kom under Aggersborggård, i hvis jordebog men finder den 1767 beboet af fæsteren Christen Bruuse – hartkornet var stadig 8 tdr 2 skp. 1 alb. (se under Pilgaard). Christen Nielsen Bruus, som hans fulde navn var, boede her til sin død i 1799 og blev efterfulgt af Jens Christian Christensen som fæster i gården. I 1810 købte han gården til selveje fra Aggersborggård, men han døde i 1815 kun 54 år gammel, hvorefter enken Inger Christensdatter året efter giftede sig med Christen Godiksen fra Vester Drøstrup. De boede her endnu i 1834, hvorfor gården kan ses på det ældste matrikelskort fra 1813:

Guldbjerggård nr 27 matr 1813Del af kort fra 1813, hvor gården ses lidt nordvest for kirken med nr. 27 og Chr. Godiksen som ejer.

Det samme sted kan ses på et fotografi fra 1907 af Gøttrup kirke:

Gøttrup kirke 1907Guldbjerregaard lå til højre i billedet og det lave stråtækte hus må være stuehuset fra gården.

I 1836 flyttede Christen Godiksen og Inger Christensdatter til Klim, hvor de købte Klim Søndergård. Her boede de i over 20 år og fik bygget en vindmølle til gården. Den næste ejer af Guldbjerregård var Geert Larsen, som kom fra Vust (se vielse i Vust i 1830), men fødtes i Hingelbjerg i Kollerup sogn i 1800. Han blev gårdens sidste ejer, idet han døde allerede i 1847. Hans enke Ane Marie Knudsdatter drev gården videre nogle få år med hjælp af sin ældste søn, hvorefter gården blev udstykket og nedlagt, så i dag er der ikke spor tilbage af den tidligere store selvejergård Guldbjerregaard.

Bundgaard

Matr. nr. 29

En forsvunden stor gård midt i Gøttrup, lige vest for Gøttrup kirke på hjørnet af Gøttrupvej og Gøttrup Rimmevej. Den kan ses på matrikelskortet fra 1813:

Matr nr 29 Gøttrup matr 1813a

og endnu på  et kort fra midt i 1800-tallet:

Bondgaard kort 1842-99

Bondgaard 30 sept 1630 HHtingbog

Bondgaard 5 sept 1631 HHtingbog

Syn på Bundgaard 11. juni 1632 i Hanherreds tingbog:

Bondgaard syn 11 juni 1632 HHtingbog

Bondgaard matr 1664Matriklen 1664

Bondgaard matr 1688Matriklen 1688

Bongaard død 1697 Anne Ingvorsdatter

Gøttrup by i jordebog fra 1769 over Aggersborggårds bøndergods:

Bundgaard Gøttrup By Jordebog Aggersborggård 1769

 

Pilgaard

Matr. nr. 30                                                                                                                Gøttrupvej 278

Gården er opstået midt i 1700-tallet tilsyneladende ved, at en større gård i Gøttrup af eje-ren Aggersborggård Christen Speitzer er blevet sammenlagt med en mindre og dernæst delt op i to lige store gårde. Første gang man finder gården er i en jordebog for Aggers-borggård fra 1767:

Aggersborggaard jordebog 1767 uddragHer ses, at gården havde et hartkorn på 5 td. 1 fjk. 2½ alb. var beboet af min 3 gange tip-oldefar Peder Piilgaard og at stedet i 1688-matriklen havde nr. 43 med et beskedent hart-korn på 5 skp. 2 fjk. Dette sted hørte dengang under Ågård og var beboet af Jens Larsen Svenningsen. Min 3 gange tip oldefar kom fra Aggersborg Torup, hvor han boede i 1752, da min tip tip oldefar Christen Pedersen Pilgård blev født i 1752.

Pilgaard Gøttrup matr 1813aPilgaard på matrikelkort fra 1813.

PilegaardenPilgaard o. 1910.

I 1787 havde Christen Pilgård så overtaget fæstet på Pilgaard: ft 1787   Han var da blevet enkemand og boede på gården sammen med sin søn Peder –  min top-oldefar, der senere købte Grishauge i Klim – og datteren Johanne Marie, der i 1821 som 43-årig blev gift med den jævnaldrende avlskarl Anders Jensen i Øsløs Præstegård.

Pilegaarden 1Pilgaard o. 1915.

Her skrev præsten i Øsløs pastor Andreas Türck et smukt skudsmål om Anders Jensen: Anders Jensen og Johanne Marie Christensdatters vielse 1821Pastor Türck skriver blandt andet: 

Anders Jensen, som har tjent mig som Avlskarl her i Øsløs Præstegaard i fjorten aar – et sjældent Exempel paa Tienestefolk – fortjener af mig det rosværdigste Vidnesbyrd og Anbe-falelse. Sidst var han til Herrens Bord i Øsløs kirke ved paasketider dette aar. Og da han nu agter at indlade sig i Egteskab med Christen Pilgaards Datter i Giøttrup, hvortil hjertelig ønskes dem ald Naade, Lykke og Velsignelse.

Johanne Marie døde i 1847 og Anders Jensen i 1855, men inden havde de overdraget Pil-gård til hendes brorsøn Søren Christian Petersen Pilgaard, der i 1850 havde sin et år æl-dre søster Ane Johanne som husholderske, men i 1854 blev han gift med Mette Catrine Nielsdatter. Søren Christian Pilgaard døde i 1897 som 80-årig. Han var født i 1816 i Gris-hauge i Klim og var bror til min oldemor Mariane Petersdatter Pilgård. Hans kone Mette Catrine var død allerede i 1874 og hans søn Anders Peter Pilgaard havde overtaget går-den i 1882, men han døde også i 1897 blot 16 dage efter hans far kun 40 år gammel. En-ken Andrea Sørensen drev gården videre, med karlen  i gården Lars Christian Godiksen som bestyrer. Han blev i 1901 blevet gift med datteren Ane Kirstine, der blot var 18 år,  mens han var 35 år.

Lars Godiksen og Ane Pilgårds vielse 1901 Lars Godiksens og Ane Kirstine Pilgårds vielse  i 1901.

I 1903 solgte hun gården til Peder Sørensen og han solgte den sønnen til Hans Peter Pe-dersen. Han døde i 1920 og enken Gertrud Marie Pedersen drev gården  med hjælp af sin søn Peder Pedersen til i 1940, da han  blev ejer af Pilgård. Han havde Pilgård til sin død i 1987 og er begravet på Gøttrup kirkegård:

Peder Pedersen Pilegaarden gravsten

Store Strand

Matr. nr. 48                                                                                                    Gøttrupstrandvej 82

Store Strand var i 1600-tallet en af de største gårde i sognet med over 10 tønder hartkorn. Den lå ret ensomt som en af de vestligste gårde i sognet ud mod de lave engarealer der lå ud mod vejlen, hvilket ses på videnskabernes selskabs kort fra 1790:

Vid kort1790Videnskabernes selskabs kort fra o. 1790 over Gøttrup. Her lå Store Strand til venstre i midten.

I 1664- matriklen var gården beboet af Laurids Nielsen og ejet af Henrik Rantzau til Aagaard og hartkornet 15 tdr. og 6 Skp.

Store Strand matr 1664Store Strand i matriklen fra 1664.
aagaardHenrik Rantzau til Aagaard ejede Store Strand i 1664.

I Familie og Consumptionsskattemandtallet fra 1672 er gården beboet af Laurs Nielsens enke Karen Ifversdatter:Store Strand skattemandtal gøttrup 1672

I 1685 døde Laurids Nielsens hustru og i Gøttrup kirkebog kan man læse en lang omtale:

Gøttrup kkb 1685 død Store StrandGøttrup kirkebog med døde 1685. Karen Ifversdatter død i Store Strand.

Dend 1ste Martii begrafvet 
Karen Ifversdtr i Str. 
hun vare fød Ao 1616 i 
Bergen i Norve. Hun vare 
hjemme hos forældrene 6 
Aar – Siden hos Velb. Knud 
Gyld(enstjernes). Frue baade i Norve 
og her paa Aagaard 
25 Aar Kom saa i Ægte- 
skab med Laurs Nielsøn Ao 
42 og boede og lefde de 
sammen udi 26 Aar i Store 
Strand aulede 10 Børn 
4 Sønner og 6 Døttre Efter 
Mandens død lefde hun 17 
Aar Døde omsider i Ænche- 
standen i hindis Alders 
69 Aar og nogle uger.
Store Strand matr 1688Store Strand i matriklen fra 1688.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Iver Juel Høeg til Høgholm på Djursland ejede gården i 1688
Store Strand matr 1813Uddrag af matrikelskort fra 1813 med Store Strand.
Storestrand o (2)Store Strand o 1915

Nørre Bjerre

Nørre Bjerre matr 1664 (2)Nørre Bjerre i matriklen fra 1664

I skattemandtallet fra 1672 er Christen Levigsen i gården med sine 4 børn samt medfæs-teren Christen Laursen:

Nørrebjerre skattemandtal gøttrup 1672

I 1683 døde Christen Levigsøn i Nørre Bjerre næsten 67  år gammel:

Nørrebjerre 1683 Christen Levigsøn død

Dermed er det Christen Laursen som står som fæster i gården i matriklen fra 1688:

Nørre Bjerre matr 1688Nørre Bjerre i matriklen fra 1688

Gården var nu ejet af Gammel Vraa i Vendsyssel:

GlVrå                        Gammel Vrå som ejede Nørre Bjerre sidst i 1600-tallet

Nr. Bjerre (2)Nørre Bjerregård

Haugaard

Haugaard matr 1664Haugaard i 1664 matriklen
aagaard
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Haugaard i 1664
Haugaard matr 1688Haugaard i 1688 matriklen
Haugaard (2)Haugaard o. 1915

Kirkensgård (Anneksgården)

Kirkensgaard matr 1664 Anneksgaarden i 1664 matriklen

Kirkensgaard matr 1688Anneksgaarden i 1688 matriklen

Kirkensgaard 2Kirkensgård o. 1950

Vester Mølle

Matrikel nr. 17                                                                                                                                            Gøttrupvej 62
Vestermølle matr 1664Vester Mølle i 1664 matriklen
Vestermølle matr 1688Vester Mølle i 1688 matriklen
Vestermølle 2 (2)Vester Mølle
Vestermølle 1 (2)Vester Mølle
Vestermølle 3Vester Mølle

Mejlhede

Meilhede matr 1664

Mejlhede i 1664 matriklen
Mejlhede 1 (2)Mejlhede o 1900.
Mejlhede 2Mejlhede o 1930

Drøstrupgård (Vester Drøstrup)

Drøstrup matr kortMatrikelskort o 1850
Drøstrup matr 1664Matrikel 1664
Drøstrup matr 1688Matrikel 1688
Fam Godiken Drøstrupgård Niels Peter Nielsen Godiksen og Else Kirstine Mouritsen og børn, Drøstrupgaard o. 1873-86.
Drøstrupgård 1920Drøstrupgård maleri 1920
V. Drøstrup o. 1920Vester Drøstrup o. 1920

Vester Bjerre

VesterbjerreVester Bjerre o 1915.
Vester Bjerre, s-hVester Bjerre o. 1970.

Korsbæk

Matr. nr. 21                                                                                                                                                 Gøttrupvej 216
KorsbækKorsbæk o. 1920.
Korsbæk matr 1813Korsbæk på matrikelskort fra 1813.

Stierslev

Stierslev 1

Stierslev 2

Gøttrup Søndergård

Søndergård matr 1813Gøttrup Søndergård på matrikelskort fra 1813.

Vestenbækken

Vesterbæk var tidligere 3 gårde og et par huse hvilket ses på kort fra 1842-99:

Kort 1842-99

Den ene gård var matrikel nr. 23 den senere Vestenbækken:

Matr. nr. 23                                                                                                                                                 Gøttrupvej 224

Gården Vestenbækken kan spores tilbage til 1600-tallet ved hjælp af kirkebogen, idet enken Else Knudsdatter i Vesterbækken som 82 årig i 1701 døde og hun angives da at være født i gården i december 1619 som datter af Knud Nielsen og Mette Pedersdatter. Hun var blevet gift med Jacob Jensen fra gården Lunde i Lerup sogn i 1651 og de havde levet sammen i 47 år og sammen fået 6 børn:

Vestenbækken død 1701 Else Knudsdatter

Ved Jacob Jensens begravelse i 1698 fortæller kirkebogen nogenlunde det samme:

Jacob Jensen død 1698aJacob Jensen død 1698b

Dette bekræftes af matriklerne fra 1664 og 1688, hvor man finder Jacob Jensen:

Vestenbækken matr 1664 Gøttrup

Vestenbækken matr 1688 Gøttrup

Derefter flyttede nye fæstere ind på gården, nemlig Anders Jensen Olufsen Grishauge, som var født o. 1674 i gården Grishauge i Klim (se under Grishauge-slægten), der i december 1703 blev gift med Kirsten Pedersdatter fra Vester Drøstrup:

Vesten Bækken 1703 Anders Jensen Griishauge gift med Kirsten Pedersdatter

og året efter blev deres søn Peder født i Vesten Bækken:

Vesten Bækken 1704 Anders Olesen Griishauge

Vestenbækken 1

Vestenbækken 2

Umiddelbart nord herfor lå matrikel nr. 22, som senere blev nedlagt. men endnu kunne ses  på kortet fra 1928-40:

Vestenbækgaard kort 1928-40

Matr. nr. 22

Denne nu forsvundne gård lå lige nord for den nuværende gård Vestenbækken og kan følges tilbage til matriklen fra 1664:

Vesterbækken matr 22 1664

Her var den ejet af Henrich Rantzau til Ågård med Peder Nielsen som fæster med en landgilde på lidt over 9 tdr. hartkorn og desuden svarede den 6 tdr. byg til Kettrup kirke. I 1688 var Peder Nielsen stadig fæster, men ejeren var nu Iver (Juel) Høeg til Høgholm på Djursland:Vesterbækken matr 22 1688

Ved hjælp af Gøttrup kirkebog kan man dog se lidt længere tilbage i tiden: Da Johanne Pedersdatter Bojers døde i 1697 kan man her læse, at hun var født 1652 i Vestenbækken som datter af Peder Nielsen Bojfoged og Maren Jensdatter:Vestenbækken død 1697 Johanne Pedersdatter Bæjerst

og da hendes mor Maren Jensdatter Bojers døde året efter 80 år gammel kan man læse, at hun i 1641 var blevet gift med Peder Nielsen Bojer og levet med ham i 43 år og at de havde fået 7 børn:

Vestenbækken død 1698 Maren Jensdatter Bojers

Matr. nr. 24

Denne lille nu forsvundne gård lå lige sydvest for den nuværende gård Vestenbækken og kan ses på ovenstående kort fra 1842-99.

Anders Hedegaards gård i Gøttrup (2)Gøttrups missionsfolk samlet o. 1900 hos Anders Hedegård.
Matr nr 24Gården på matrikelskort fra 1813.

Gøttrup Østergård

Matr. nr. 25(y)                                                                                                                                     Gøttrupengevej 50

Gården er – som en af de få gårde i Gøttrup – blevet udflyttet i slutningen af 1800-tallet, nemlig fra sin oprindelige placering lidt nordvest for Gøttrup kirke op til sin nuværende placering på Gøttrup Mark. Samtidig fik den så sit navn Gøttrup Østergård.

Man finder gården først i matriklen fra 1664, hvor fæsteren hed Lauridts Smed og ejeren var Henrich Rantzau til Ågård, men den hørte også under Kollerup kirke og havde et samlet hartkorn på over 11 1/2 tønde:Vesterbækken matr 1664

Man genfinder den i matriklen fra 1688, hvor den hørte stadig under Kollerup kirke og Ågård nu ved Helle Gyldenstjerne. Fæsteren var nu Christen Nielsen Krag og det ny hartkorn på 7 tdr. 7 skp. 2 fjk. 1 alb. :Vesterbækken matr 1688

Østergård 1954 matr nr 25yLuftfoto af Gøttrup Østergård i 1954.

Gøttrup Nørgård

Gøttrup Nørgård fæste Kølbygård 1695Fæstebrev for Christen Pind på Gøttrup Nørgård fra Kølbygård fra 1695.
KjølbygaardKølbygaard som ejede Gøttrup Nørgaard i 1700-tallet.
Nørgård matr 1813Gøttrup Nørgård på matrikelskort fra 1813.

Gøttrup by matr. nr. 8

Gøttrup by matrikel nr. 8 er en gammel nu forsvundet gård i Gøttrup by, som lå lidt syd for Gøttrup kirke. Den kan følges helt tilbage til matriklen i 1664:

nr 8 matr 1664Matr. nr. 8 i 1664 matriklen.

Gården havde et hartkorn på godt 8 1/2 td. og da bebeboet af fæstebonden Christen Tjen-lav, der stammede fra gården Tjenlav, som ligger i skellet mellem Klim og Gøttrup sogne og skiftevis er regnet til Klim og Gøttrup, og var ejet af Henrik Rantzau til Ågård, under hvilken den forblev de følgende  næsten 150 år.

nr 8 matr 1688Matr. nr. 8 i 1688 matriklen.

I 1688 var det sønnen Niels Christensen Tjenlav, som havde overtaget fæstet på gården, men Lillian Larsen har gjort mig opmærksom på, at han flyttede til Bejstrup og blev gift med Laurs Mortensens enke Inger Andersdatter og døde i Bejstrup 1732. Herefter blev gården i Gøttrup regnet som en ødegård, hvilket fremgår af et fæstebrev fra Ågård på gården fra 1749:

Fæste gård i Gøttrup hk 7400 i 1749 Ågård uddragFæstebrev fra 1749.

Fæstebrevet indleder:  “Laurs Skipper Hvid til Aagaard kiendes og hermed vitterliggiør at have stæd og fæst som og hermed stæder og fæster til Mads Terkelsen i Giøttrup en Gaard i Giøttrup Bye, som i nogen aar haver været Øde og nu af nye er opbygt og besadt Anslagen i Nye Matriculs hartkorn for 7 tdr. 4 skp og Jens Pedersen sidst har beboet, hvilken Gaard med sin fuldkommen Aufl og hand ved Martinii 1745 antog og dend siden beboet og brugt haver ligesom hand den og fremdeles i fæste skal bruge og beholde.”         I 1776 blev gården overtaget af hans søn Terkild Madsen:

Fæste gård i Gøttrup hk 7400 i 1776 Ågård uddragFæstebrev fra 1776.

Han overlod år 1800 fæstet på gården til Jacob Jensen fra Aggersborg:

Fæstebrev i Gøttrup hk 7400 i 1800 Ågård uddragFæstebrev fra 1800.

Men i 1831 døde han, hvorefter enken den 69-årige Karen Nielsdatter året efter giftede sig med den 33 år yngre Mads Knudsen:

Vielse 1832 Mads Knudsen og enken Karen NielsdatterViede 1832 Gøttrup.

I 1843 blev gården så fæstet for sidste gang, da Søren Pedersen fæstede gården. I 1845 købte han nemlig gården til selveje. I 1878 købtes gården af Hans Peder Nielsen og i 1914 solgte han den til Søren Chr. Hansen, der blev gårdens sidste ejer, idet han døde i 1925, hvorefter gården blev solgt til udstykning og nedlagt.

Matr nr 8 tv Gøttrup o 1900Gøttrup set fra syd o. 1905. Matrikel nr. 8 er blandt gårdene til venstre og til højre ses Gøttrup kirke.

 

Spørgsmål og kommentarer fra læsere: Hvis nogle læsere enten skulle have kommentarer eller spørgsmål er man fremover velkommen til i denne blog at komme med sådanne. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare eller kommentere sådanne.

Peter Grishauge (petergrishauge(@)gmail.com)

Udgivet i Hjortdal, Klim, V. Thorup, Vust | 2 kommentarer

Nye udgaver af lokalhistoriske bøger

5 nye opdaterede og udvidede udgaver af mine bøger:

  • Gårde i Klim sogn
  • Håndværkere, handlende og fiskere i Klim sogn
  • Gårde i V. Thorup sogn
  • Gårde og huse i Vust sogn
  • Gårde og huse i Hjortdal sogn

Se mere nedenfor:

Klim:

I 1999 udkom afløseren for “Klim-bogen”:  “Gårde og slægter i Klim sogn”

Ny udgave pr. 01.04.2017:

Ny opdateret og udvidet udgave af min bog:  “Gårde og huse i Klim sogn”.

Nu på 147 sider med mange nye billeder og udvidede tekster!

Bogbestilling

“Håndværkere, handlende og fiskere i Klim sogn”:

Bogen er på 150 sider og illustreret med mere end 200 billeder, i A-4 format og indbundet med spiralryg.

Ny udgave pr. 01.04.2017:

Ny opdateret udgave af min bog, som nu er på 149 sider:

Håndværkere, handlende og fiskere i Klim sogn

Med nye billeder og opdateret tekst!

Pressemeddelse:
Ejgil Bodilsen

Smagsprøve fra bogen:

Uddrag

Bogen koster kr. 225,00 kr. inkl. forsendelse og kan bestilles her, hvor du også samtidig har mulighed for at bestille andre af mine bøger:

Bogbestilling

V. Thorup:

I 2000 udkom min bog om gårde og slægter i V. Thorup Sogn:

“Gårde og slægter i V. Thorup Sogn”

Her kan du få adgang til gårdhistorie delen:

Gårde (i V. Thorup Sogn)

Ny udgave pr. 01.04.2017:

Ny opdateret og udvidet udgave af min bog “Gårde i V. Thorup sogn”.

Nu på 99 sider med mange nye billeder og udvidede tekster!

Vust:

I foråret 2003 udkom disse bøger om Vust Sogn:

Ny udgave pr. 01.04.2017:

“Gårde og huse i Vust sogn”.

Nu på 119 sider med mange nye billeder og udvidede tekster!

Hjortdal:

“Slægter i Hjortdal sogn”:

Bogen ”Slægter i Hjortdal sogn”, er på 97 sider i spiralindbinding og omhandler de vigtigste slægter i Hjortdal sogn: Clemmensen-slægten, Eskesen-slægten, Fasmeli-slægten, Griis-slægten, Griis-slægtens aner, Hjortdal-slægten, Høg-slægten, Mortensen-slægten, Riber-slægten Sand-slægten, Simonsen-slægten, Søndergaard-slægten.

Bogen koster 125 kr. inkl. forsendelse og kan bestilles her:

Bogbestilling

Ny udgave pr. 01.04.2017:

Ny opdateret udgave af min bog: “Gårde og huse i Hjortdal sogn”.

Nu på 109 sider med mange nye billeder og udvidede tekster og omhandler beboere og ejere, samt historien om alle de gamle gårde og huse i Hjortdal sogn.

Bogen er i A-4 format og er indbundet med spiralryg og koster kr. 200,00 kr. incl. forsendelse og kan bestilles her:

Bogbestilling

Bemærk:

Hvis “Gårde og huse i Hjortdal sogn” bestilles sammen med ”Slægter i Hjortdal sogn”, er prisen i alt 300,00 kr. incl. forsendelse.

Udgivet i Hjortdal, Klim, V. Thorup, Vester Han Herred, Vust | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar