Jeg har gennem nogle år arbejdet med Gøttrup sogn og indsamlet billeder og oplysninger om gårdene her. Jeg vil løbende komme med billeder og historier om gårde i Gøttrup sogn på dette sted. Hvis man har supplerende oplysninger og billeder hertil, er man meget velkommen til at bidrage hermed.
Efterlysning
Jeg har et ret omfattende billedmateriale af gårde i Gøttrup, men der er dog stadig en del gårde, som jeg mangler billeder af og her vil jeg være meget taknemlig for at modtage så-danne – enten i form af en mail med oplysninger om hvor disse billeder evt. findes eller hvis man ligger inde med et foto af en gård og kan indscanne det og sende det til mig. Her vil jeg til en start efterlyse billeder af nogle store gårde i Gøttrup, som i starten af 1900-tallet blev udstykket og nedlagt:
Gøttrup Søndergård Hjørnet
men som nævnt vil jeg være glad for alle billeder eller oplysninger om sådanne. Skriv til mig på petergrishauge(@)gmail.com
Hermandsholm
Matrikel nr. 1b Gøttruphavevej 62
Hermandsholm 1946
Hermandsholm 1954
Koldborg
Matrikel nr. 7 Koldborgvej 32
Koldborg o. 1950
Koldborg i 1954
Koldborg i 1688 matriklen
Fæstebrev fra Ågård på Koldborg fra 1719
Indledning af fæstebrev fra 1730 på Koldborg fra Ågård
Uddrag af fæstebrev fra 1753 på Koldborg fra Ågård
Fæstebrev fra 1828 på Koldborg fra Ågård
Guldbjerregaard
Matrikel nr. 27
Guldbjerregaard var en gammel nu forsvundet stor selvejergård, som lå midt i Gøttrup lidt nordvest for Gøttrup kirke. Jeg har kendt til gårdens eksistens i mange år, men for 25-30 år siden mødte jeg en aften i Skovsgård Peter Rønn Christensen (1905-2003), som var en af de store pionerer indenfor lokalhistorien i Hanherred. Ved den lejlighed lånte jeg mange af hans notater og senere – efter hans død – fik jeg af hans gode bekendte Lillian Larsen i Aalborg stillet resten af hans arkiv til rådighed. Heri havde han samlet 10 sider om gårdens historie. Heraf fremgår det at gården kan følges helt tilbage til 1561, hvor man finder den i en jordebog til Aalborghus. Den var da i selveje og beboet af Bodell Mogensøn. I 1585 træffer man Anders Thomsen i Guldbjerregaard som dommer til Hanherreds Ting (Dom af Hanherreds Ting 1585 angående Holmsøgård s. 6). Hans enke Johanne Andersdatter optræder i jordebogen 1604-12. Men fra 1613 var det Rasmus Mortensen, der var gift med deres datter Mette Andersdatter, som stod som ejer af gården. Han var desuden herredsfoged i Hanherred og optrådte ofte i de ældste tingbøger fra Hanherred, hvor gården også tit nævnes, som det ses her i et udsnit fra tingbogen fra 25. juli 1631:
Uddrag af Hanherreds ting fra 1631, hvor gårdens navn optræder (markeret).
Herefter blev Rasmus Mortensen gift anden gang med Anne Pedersdatter og da han døde o. 1632 blev hun gift med Poul Christensen, der står i jordebogen som ejer og beboer af gården 1638-62, hvorefter han må være død, idet Anne Pedersdatter står som selvejer i Guldbjerregård i matriklen 1662 og 1664:
Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard i 1664.
I skattemandtallet fra 1672 ses Anne Pedersdatter i gården med sønnen Rasmus Poulsen og datteren Karen Poulsdatter:
I 1688 er Rasmus Poulsen i gården:
Rasmus Poulsen i Guldbjerregaard i 1688-matriklen.
I Gøttrup kirkebog fra 1695 finder man ved Karen Poulsdatters død en levnedsbskrivelse over hende, hvor hun nævnes at være født i 1633 som datter af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard og Rasmus Poulsen må dermed også være søn af Poul Christensen og Anne Pedersdatter i Guldbjerregaard, idet han er født i 1639 og dermed må være opkaldt efter Anne Pedersdatters afdøde mand Rasmus Mortensen:
Gøttrup kirkebog fra 1695 med nekrolog over Karen Povelsdatter i Guldbjerregaard.
I 1707 døde først Rasmus Poulsens hustru 78 år og samme år døde Rasmus Poulsen selv 68 år gammel begge i Guldbierggaard:
Gøttrup kirkebog 1707.
De næste 25 år er det lidt uvist, hvem der har boet i gården, men i 1734 er det løjtnant Mogens Bruun og hustru Mette Halch, der nævnes i Gøttrup kirkebog da deres datter Anne Kirstine døbes her (efter de to år før havde fået deres første søn døbt i Aarhus):
Blandt fadderne ses Christian Speitzer og hustru fra Aggersborggaard og præsten Johan Harmens fra Klim. Mogens Bruun og Mette Jensdatter Halch boede i og ejede Guldbjerre-gaard de næste 30 år og fik 6 børn døbt i Gøttrup kirke, men i 1762 døde Mogens Bruun, der nu var blevet kaptajn, og der holdtes et stort skifte, hvor man kan få et godt indblik i deres økonomiske situation. Den viste sig ikke at være særlig gunstig, for selv om se ejede flere fine ting, så havde de så meget gæld, at det oversteg værdien af indboet, så det hele måtte sættes på auktion og Mette Halch måtte fraflytte gården og hun døde ti år senere, som kirkebogen beretter, “i meget usle og fattige omstændigheder”:
Guldbjerggaard blev nu solgt og kom under Aggersborggård, i hvis jordebog men finder den 1767 beboet af fæsteren Christen Bruus – hartkornet var stadig 8 tdr 2 skp. 1 alb. (se under Pilgaard). Christen Nielsen Bruus, som hans fulde navn var, boede her til sin død i 1799 og blev efterfulgt af Jens Christian Christensen som fæster i gården. I 1810 købte han gården til selveje fra Aggersborggård, men han døde i 1815 kun 54 år gammel, hvorefter enken Inger Christensdatter året efter giftede sig med Christen Godiksen fra Vester Drøstrup. De boede her endnu i 1834, hvorfor gården kan ses på det ældste matrikelskort fra 1813:
Del af kort fra 1813, hvor gården ses lidt nordvest for kirken med nr. 27 og Chr. Godiksen som ejer.
Det samme sted kan ses på et fotografi fra 1907 af Gøttrup kirke:
Guldbjerregaard lå til højre i billedet og det lave stråtækte hus må være stuehuset fra gården.
I 1836 flyttede Christen Godiksen og Inger Christensdatter til Klim, hvor de købte Klim Søndergård. Her boede de i over 20 år og fik bygget en vindmølle til gården. Den næste ejer af Guldbjerregård var Geert Larsen, som kom fra Vust (se vielse i Vust i 1830), men fødtes i Hingelbjerg i Kollerup sogn i 1800. Han blev gårdens sidste ejer, idet han døde allerede i 1847. Hans enke Ane Marie Knudsdatter drev gården videre nogle få år med hjælp af sin ældste søn, hvorefter gården blev udstykket og nedlagt, så i dag er der ikke spor tilbage af den tidligere store selvejergård Guldbjerregaard.
Bundgaard
Matr. nr. 29
En forsvunden stor gård midt i Gøttrup, lige vest for Gøttrup kirke på hjørnet af Gøttrupvej og Gøttrup Rimmevej. Den kan ses på matrikelskortet fra 1813:
og endnu på et kort fra midt i 1800-tallet:
Syn på Bundgård 11. juni 1632 Hanherreds tingbog:
Matriklen 1664
Matriklen 1688
Gøttrup by i jordebog fra 1769 over Aggersborggårds bøndergods:
Pilgaard
Matr. nr. 30 Gøttrupvej 278
Gården er opstået midt i 1700-tallet tilsyneladende ved, at en større gård i Gøttrup af eje-ren Aggersborggård Christen Speitzer er blevet sammenlagt med en mindre og dernæst delt op i to lige store gårde. Første gang man finder gården er i en jordebog for Aggers-borggård fra 1767:
Her ses, at gården havde et hartkorn på 5 td. 1 fjk. 2½ alb. var beboet af min 3 gange tip-oldefar Peder Piilgaard og at stedet i 1688-matriklen havde nr. 43 med et beskedent hart-korn på 5 skp. 2 fjk. Dette sted hørte dengang under Ågård og var beboet af Jens Larsen Svenningsen. Min 3 gange tip oldefar kom fra Aggersborg Torup, hvor han boede i 1752, da min tip tip oldefar Christen Pedersen Pilgård blev født i 1752.
Pilgaard på matrikelkort fra 1813.
Pilgaard o. 1910.
I 1787 havde Christen Pilgård så overtaget fæstet på Pilgaard: 
Han var da blevet enkemand og boede på gården sammen med sin søn Peder – min top-oldefar, der senere købte Grishauge i Klim – og datteren Johanne Marie, der i 1821 som 43-årig blev gift med den jævnaldrende avlskarl Anders Jensen i Øsløs Præstegård.
Pilgaard o. 1915.
Her skrev præsten i Øsløs pastor Andreas Türck et smukt skudsmål om Anders Jensen: 
Pastor Türck skriver blandt andet:
Anders Jensen, som har tjent mig som Avlskarl her i Øsløs Præstegaard i fjorten aar – et sjældent Exempel paa Tienestefolk – fortjener af mig det rosværdigste Vidnesbyrd og Anbe-falelse. Sidst var han til Herrens Bord i Øsløs kirke ved paasketider dette aar. Og da han nu agter at indlade sig i Egteskab med Christen Pilgaards Datter i Giøttrup, hvortil hjertelig ønskes dem ald Naade, Lykke og Velsignelse.
Johanne Marie døde i 1847 og Anders Jensen i 1855, men inden havde de overdraget Pil-gård til hendes brorsøn Søren Christian Petersen Pilgaard, der i 1850 havde sin et år æl-dre søster Ane Johanne som husholderske, men i 1854 blev han gift med Mette Catrine Nielsdatter. Søren Christian Pilgaard døde i 1897 som 80-årig. Han var født i 1816 i Gris-hauge i Klim og var bror til min oldemor Mariane Petersdatter Pilgård. Hans kone Mette Catrine var død allerede i 1874 og hans søn Anders Peter Pilgaard havde overtaget går-den i 1882, men han døde også i 1897 blot 16 dage efter hans far kun 40 år gammel. En-ken Andrea Sørensen drev gården videre, med karlen i gården Lars Christian Godiksen som bestyrer. Han blev i 1901 blevet gift med datteren Ane Kirstine, der blot var 18 år, mens han var 35 år.
Lars Godiksens og Ane Kirstine Pilgårds vielse i 1901.
I 1903 solgte hun gården til Peder Sørensen og han solgte den sønnen til Hans Peter Pe-dersen. Han døde i 1920 og enken Gertrud Marie Pedersen drev gården med hjælp af sin søn Peder Pedersen til i 1940, da han blev ejer af Pilgård. Han havde Pilgård til sin død i 1987 og er begravet på Gøttrup kirkegård:
Pilgaard 1946
Vestenstrand
Matr. nr. 50 Gøttrupstrandvej 58
Sandholt gods ved Fåborg i 1887. Godset ejede gården i 1683.
Gården o. 1950.
Matr. nr. 51
Matr. nr. 51 Gøttrupstrandvej 30
Jungetgård på Salling i 1953. Herunder hørte gården i Gøttrup i 1664 og 1683.
Matrikel nr. 51 i 1953
Matr. nr. 58
Matr. nr. 58 Gøttrupstrandvej 32
Matrikel 1688
Matr. nr. 58 o. 1945
Matr. nr. 58 i 1953
Strandvig (1664 kaldet Lildstrand)
Matr. nr. 49 Gøttrupstrandvej 34
Matrikel 1664
Maleri af Strandvig
Strandvig 1946
Store Strand
Matr. nr. 48 Gøttrupstrandvej 82
Store Strand var i 1600-tallet en af de største gårde i sognet med over 10 tønder hartkorn. Den lå ret ensomt som en af de vestligste gårde i sognet ud mod de lave engarealer der lå ud mod vejlen, hvilket ses på videnskabernes selskabs kort fra 1790:
Videnskabernes selskabs kort fra o. 1790 over Gøttrup. Her lå Store Strand til venstre i midten.
I 1664- matriklen var gården beboet af Laurids Nielsen og ejet af Henrik Rantzau til Aagaard og hartkornet 15 tdr. og 6 Skp.
Store Strand i matriklen fra 1664.
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Store Strand i 1664.
I Familie og Consumptionsskattemandtallet fra 1672 er gården beboet af Laurs Nielsens enke Karen Ifversdatter:
I 1685 døde Karen Ifversdatter og i Gøttrup kirkebog kan man læse en lang omtale:
Gøttrup kirkebog med døde 1685. Karen Ifversdatter død i Store Strand.
Dend 1ste Martii begrafvet
Karen Ifversdtr i Str.
hun vare fød Ao 1616 i
Bergen i Norve. Hun vare
hjemme hos forældrene 6
Aar – Siden hos Velb. Knud
Gyld(enstjernes). Frue baade i Norve
og her paa Aagaard
25 Aar Kom saa i Ægte-
skab med Laurs Nielsøn Ao
42 og boede og lefde de
sammen udi 26 Aar i Store
Strand aulede 10 Børn
4 Sønner og 6 Døttre Efter
Mandens død lefde hun 17
Aaar Døde omsider i Ænche-
standen i hindis Alders
69 Aar og nogle uger.
Store Strand i matriklen fra 1688.
Nørre Bjerre
Nørre Bjerre i matriklen fra 1664
I skattemandtallet fra 1672 er Christen Levigsen i gården med sine 4 børn samt medfæs-teren Christen Laursen:
I 1683 døde Christen Levigsøn i Nørre Bjerre næsten 67 år gammel:
Dermed er det Christen Laursen som står som fæster i gården i matriklen fra 1688:
Nørre Bjerre i matriklen fra 1688
Gården var nu ejet af Gammel Vraa i Vendsyssel:
Gammel Vrå som ejede Nørre Bjerre sidst i 1600-tallet
Nørre Bjerregård
Nørre Bjerregård 1946
Haugaard
Haugaard i 1664 matriklen
Henrik Rantzau til Aagaard ejede Haugaard i 1664
Haugaard i 1688 matriklen
Haugaard o. 1915
Haugaard 1946
Haugaard i 1953
Kirkensgård (Anneksgården)
Anneksgaarden i 1664 matriklen
Anneksgaarden i 1688 matriklen
Kirkensgård o. 1950
Kirkensgaard 1946
Vester Mølle
Matrikel nr. 17 Gøttrupvej 62
Vester Mølle i 1664 matriklen
Vester Mølle i 1688 matriklen
Vester Mølle
Vester Mølle
Vester Mølle
Vester Mølle 1954
Mejlhede
Mejlhede i 1664 matriklen
Mejlhede o 1900.
Mejlhede o 1930
Vester Mejlhede o. 1950
Øster Mejlhede 1946
Drøstrupgård (Vester Drøstrup)
Matr. nr. 46 Drøstrupvej 80
Matrikelskort o 1850
Matrikel 1664
Matrikel 1688
Niels Peter Nielsen Godiksen og Else Kirstine Mouritsen og børn, Drøstrupgaard o. 1873-86.
Drøstrupgaard 1915
Drøstrupgård maleri 1920
Vester Drøstrup o. 1920
Drøstrupgård 1946
Højrimmegård
Matr. nr. 46c Drøstrupvej 32
Højrimmegaard 1946
Gården er en udstykning fra Drøstrupgård.
Gøttrup Hede
I den sydøstlige del af Gøttrup sogn ligger Gøttrup Hede over imod Kettrup sogn. Det har fra gammel tid bestået af 2 huse med jord samt 5 mindre gårde.
Hedegård
Matr. nr. 66 Stierslevvej 63
Hegelund
Matr. nr. 67 Stierslevvej 29
Matr. nr. 68 Stierslevvej 31
Matr. nr. 69 Stierslevvej 25
Villerup vest for Hjørring som ejede stedet i 1688
Aalykke
Matr, nr. 14 Stierslevvej 27
Aalykke o. 1950.
Den lille gård Aalykke på Gøttrup Hede liggende ned til Nørre Bjerge å har ligget her helt tilbage til 1600-tallet.
Gården i 1688 matriklen
Estvadgård ved Skive som Aalykke hørte under i 1688
Øster Hedegård
Matr. nr. 42 Stierslevvej 23
Øster Hedegård 1946
Øster Hedegård o 1950
Matr. nr. 57 Ørebrovej 146
Ørebro
Matr. nr. 44 Ørebrovej 110
Ørebro 1946
Ørebro o. 1950
Vester Bjerre
Matr. nr. 16 Gøttrupvej 513
Vester Bjerre o 1915.
Vester Bjerre 1946
Øster Bjerre
Matr. nr. 15 Drøstrupvej 8b
Øster Bjerre 1946
Øster Bjerre o. 1950
Korsbæk
Matr. nr. 21 Gøttrupvej 216
Korsbæk o. 1920.
Korsbæk 1946
Korsbæk på matrikelskort fra 1813.
Stierslev
Matrikel nr. 12 Stierslevgård i 1946
Matrikel nr. 11 i Stierslev i 1946
Stierslevgård
Stierslevgård
Gøttrup Søndergård
Gøttrup Søndergård på matrikelskort fra 1813.
Vestenbækken
Vesterbæk var tidligere 3 gårde og et par huse hvilket ses på kort fra 1842-99:
Den ene gård var matrikel nr. 23 den senere Vestenbækken:
Matr. nr. 23 Gøttrupvej 224
Gården Vestenbækken kan spores tilbage til 1600-tallet ved hjælp af Gøttrup kirkebog:
I 1701 døde enken Else Knudsdatter i Vesterbækken som 82 årig og hun angives da at være født i gården i december 1619 som datter af Knud Nielsen og Mette Pedersdatter. Hun var blevet gift med Jacob Jensen fra gården Lunde i Lerup sogn i 1651 og de havde levet sammen i 47 år og sammen fået 6 børn:
Ved Jacob Jensens begravelse i 1698 fortæller kirkebogen nogenlunde det samme:
Dette bekræftes af matriklerne fra 1664 og 1688, hvor man finder Jacob Jensen:
Derefter flyttede nye fæstere ind på gården, nemlig Anders Jensen Olufsen Grishauge, som var født o. 1674 i gården Grishauge i Klim (se under Grishauge-slægten), der i december 1703 blev gift med Kirsten Pedersdatter fra Vester Drøstrup:
og året efter blev deres søn Peder født i Vesten Bækken:
Umiddelbart øst herfor lå matrikel nr. 22, som senere blev nedlagt. men endnu kunne ses på kortet fra 1928-40:
Matr. nr. 22
Denne nu forsvundne gård lå lige nord for den nuværende gård Vestenbækken og kan følges tilbage til matriklen fra 1664:
Her var den ejet af Henrich Rantzau til Ågård med Peder Nielsen som fæster med en landgilde på lidt over 9 tdr. hartkorn og desuden svarede den 6 tdr. byg til Kettrup kirke. I 1688 var Peder Nielsen stadig fæster, men ejeren var nu Iver (Juel) Høeg til Høgholm på Djursland:
Ved hjælp af Gøttrup kirkebog kan man dog se lidt længere tilbage i tiden: Da Johanne Pedersdatter Bojers døde i 1697 kan man her læse, at hun var født 1652 i Vestenbækken som datter af Peder Nielsen Bojfoged og Maren Jensdatter:
og da hendes mor Maren Jensdatter Bojers døde året efter 80 år gammel kan man læse, at hun i 1641 var blevet gift med Peder Nielsen Bojer og levet med ham i 43 år og at de havde fået 7 børn:
Matr. nr. 24
Denne lille nu forsvundne gård lå lige sydvest for den nuværende gård Vestenbækken og kan ses på ovenstående kort fra 1842-99.
Gøttrups missionsfolk samlet o. 1900 hos Anders Hedegård.
Gården på matrikelskort fra 1813.
Gøttrup Østergård
Matr. nr. 25(y) Gøttrupengevej 50
Gården er – som en af de få gårde i Gøttrup – blevet udflyttet i slutningen af 1800-tallet, nemlig fra sin oprindelige placering lidt nordvest for Gøttrup kirke op til sin nuværende placering på Gøttrup Mark. Samtidig fik den så sit navn Gøttrup Østergård.
Man finder den først i matriklen fra 1664, hvor fæsteren hed Lauridts Smed og ejeren var Henrich Rantzau til Ågård, men den hørte også under Kollerup kirke og havde et samlet hartkorn på over 11 1/2 tønde:
Man genfinder den i matriklen fra 1688, hvor den hørte stadig under Kollerup kirke og Ågård nu ved Helle Gyldenstjerne. Fæsteren var nu Christen Nielsen Krag og det ny hartkorn på 7 tdr. 7 skp. 2 fjk. 1 alb. :
Luftfoto af Gøttrup Østergård i 1946.
Gøttrup Nørgård
Fæstebrev for Christen Pind på Gøttrup Nørgård fra Kølbygård fra 1695.
Kølbygaard som ejede Gøttrup Nørgaard i 1700-tallet.
Gøttrup Nørgård på matrikelskort fra 1813.
Gøttrup Nørgård o. 1950
Gøttrup by matr. nr. 8
Gøttrup by matrikel nr. 8 er en gammel nu forsvundet gård i Gøttrup by, som lå lidt syd for Gøttrup kirke. Den kan følges helt tilbage til matriklen i 1664:
Matr. nr. 8 i 1664 matriklen.
Gården havde et hartkorn på godt 8 1/2 td. og da bebeboet af fæstebonden Christen Tjen-lav, der stammede fra gården Tjenlav, som ligger i skellet mellem Klim og Gøttrup sogne og skiftevis er regnet til Klim og Gøttrup, og var ejet af Henrik Rantzau til Ågård, under hvilken den forblev de følgende næsten 150 år.
Matr. nr. 8 i 1688 matriklen.
I 1688 var det sønnen Niels Christensen Tjenlav, som havde overtaget fæstet på gården, men Lillian Larsen har gjort mig opmærksom på, at han flyttede til Bejstrup og blev gift med Laurs Mortensens enke Inger Andersdatter og døde i Bejstrup 1732. Herefter blev gården i Gøttrup regnet som en ødegård, hvilket fremgår af et fæstebrev fra Ågård på gården fra 1749:
Fæstebrev fra 1749.
Fæstebrevet indleder: “Laurs Skipper Hvid til Aagaard kiendes og hermed vitterliggiør at have stæd og fæst som og hermed stæder og fæster til Mads Terkelsen i Giøttrup en Gaard i Giøttrup Bye, som i nogen aar haver været Øde og nu af nye er opbygt og besadt Anslagen i Nye Matriculs hartkorn for 7 tdr. 4 skp og Jens Pedersen sidst har beboet, hvilken Gaard med sin fuldkommen Aufl og hand ved Martinii 1745 antog og dend siden beboet og brugt haver ligesom hand den og fremdeles i fæste skal bruge og beholde.” I 1776 blev gården overtaget af hans søn Terkild Madsen:
Fæstebrev fra 1776.
Han overlod år 1800 fæstet på gården til Jacob Jensen fra Aggersborg:
Fæstebrev fra 1800.
Men i 1831 døde han, hvorefter enken den 69-årige Karen Nielsdatter året efter giftede sig med den 33 år yngre Mads Knudsen:
Viede 1832 Gøttrup.
I 1843 blev gården så fæstet for sidste gang, da Søren Pedersen fæstede gården. I 1845 købte han nemlig gården til selveje. I 1878 købtes gården af Hans Peder Nielsen og i 1914 solgte han den til Søren Chr. Hansen, der blev gårdens sidste ejer, idet han døde i 1925, hvorefter gården blev solgt til udstykning og nedlagt.
Gøttrup set fra syd o. 1905. Matrikel nr. 8 er blandt gårdene til venstre og til højre ses Gøttrup kirke.
Spørgsmål og kommentarer fra læsere: Hvis nogle læsere enten skulle have kommentarer eller spørgsmål er man fremover velkommen til i denne blog at komme med sådanne. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare eller kommentere sådanne.
Peter Grishauge (petergrishauge(@)gmail.com)
Peter Grishauges lokalhistoriske blog 